fredag den 28. januar 2011

DJ's og hånd-quilt

Så er jeg i gang med håndquiltningen af mit Irish Chain-tæppe (faktisk dobbelt Irish Chain...) Pyha - jeg har maskinquiltet de sidste større ting jeg har lavet og det går jo snabbt - det gør det her ikke! Jeg vil prøve at quilte et felt hver dag, så burde det tage godt en måned. Og så kan det være at jeg også mener der skal quiltes lidt inde i midten af "kæde-blokkene", så det bliver nok først en gang i marts tæppet er helt færdigt...


Den grønne stift jeg har brugt til at markere quilte-linjerne med, forsvinder når jeg skyller tæppet op når det er færdigt.

Denne uge har frembragt 5 nye DJ's til samlingen - så er jeg oppe på 69 kvadrat-blokke og mangler dermed lige præcis 100 stk!!!

C8 Hani's Crown

E7 Bread Basket

F11 On Target

H11 Piercing Rays

I4 Stability

lørdag den 22. januar 2011

Orden i nåle og sy-gadgets

Shannons blog så jeg en dag (jeg kan simpelthen ikke finde stedet igen lige nu) billeder og beskrivelse af hvordan hun havde lavet en æske til sin mor til alle maskin-synålene. Den ide var så god, at jeg nu har gjort lidt det samme - med lidt modifikationer.

Udgangspunktet er en Smart-storeæske, hvor rumadskillelserne er nogen man selv placerer. Derfor kunne jeg lade de to rum til venstre være dobbelt så store som de andre og i disse rum har jeg tilpasset "skummet" fra æsken til min BSR-fod (frihåndsquilt med laser) og flamingoen fra æsken til min overtransportør. Så ligger de fint her, når de ikke er i brug og nålene er nu delt op efter tykkelser og anvendelse. Jeg mangler at dymodere rummene med nåle, så det er mere tydeligt hvilke størrelser jeg kan finde hvor. Læg mærke til den sorte, ovale dims, der ligger i det forreste rum til venstre. Det er min gammelkone-lup, så jeg har en chance for at læse tallene på nålene hvis jeg er i tvivl. For 5 år siden kunne jeg da sagtens se de tal med det blotte øje...

Der er da selvfølgelig også blevet syet Dear Jane i den forløbne uge - 9 stk. er det blevet til. Lisbet (non-blogger) har spurgt i en kommentar om jeg syer DJ-blokkene over pap eller på amerikansk. Alt hvad jeg kan, er syet over pap, nogle få er syet som stamps på maskine og mange dele er applikeret på. Når jeg printer skabelonerne ud fra Dear Jane programmet, så vurderer jeg hvordan jeg vil sy blokken - og tit rådfører jeg mig med block-tips'ene på den officielle Dear Jane-side. Men INGEN blokke er syet på amerikansk - det er simpelthen for svært og jeg ville aldrig få blokkene pæne. Jeg er dybt imponeret over dem som kan!

C5 Eye of the Cyclone

D9 Uncle Richard

E4 Buffalo Tree Hopper

G1 Hattie's Hen House

G2 Mohawk Trail

H2 Jacob Anthony

I10 Iri's Medallion

K5 Passing Through

L7 Town Square

tirsdag den 18. januar 2011

Endelig... nyt udseende

Tænk hvis man kunne ændre sit eget udseende lige så nemt som layoutet på sin blog - fjerne det man ikke kan li' og lægge lidt til der hvor der mangler...

Nå - da jeg startede med at blogge for snart et år siden, valgte jeg bare en tilfældig skabelon som så okay ud. I dag er der på Lones blog et link til en side, hvor man kan vælge mellem mange flotte og spændende blog-layouts, og så greb jeg chancen.

Nu kan jeg i hvert fald selv bedre lide det jeg ser, når jeg åbner bloggen...

fredag den 14. januar 2011

Værre er det altså ikke...

Anna har et link til en test, og den måtte jeg da prøve. Jeg mente ikke at jeg er blog-addicted og det viser testen da heldigvis også. Kun lidt...

44%How Addicted to Blogging Are You?

Mega-skæreunderlag

For en uge siden bestilte jeg et 60x90 cm skæreunderlag hos Læderiet - så vidt jeg har set det billigste sted at købe sådan ét, når det ikke lige er i USA. I dag kom posten med det og det er superlækkert: cm-grid på den ene side og inch (tommer) på den anden side og i en meget tyk og solid kvalitet. Ialt med porto kostede det 384 kr. Det glæder jeg mig til at bruge, jeg har hidtil vekslet imellem et langt, smalt underlag og et 45x30cm. Så nu kan jeg det hele med det store, kombineret med en roterende skæreplade - juhu!


Nu vil jeg bore et par huller i det på den ene korte ende, så kan jeg hænge det op bag døren, når det ikke er i brug (mit skærebord er vores kummefryser ;-)  - supergod højde!)
Læderiet sendte også deres katalog med, der er masser af taskehanke, låse, smæklåse, karabinhager, d-ringe og al den slags til meget rimelige priser.

Jeg har syet Dear Janes foran flimmerkassen hver aften i denne uge, kun lidt afbrudt af sokkestrikning.

C9 Jane's Tears

J4 Adelaine's Apron Strings

B8 Water Lily

D10 Battlefield
Her mangler faktisk nogle små røde trekanter ude i de hvide hjørner - ups!

D4 Crystal Star

F2 Kaleidoscope

M7 Junko's Rose Garden
Først de 4 hvide meloner applikeret på et stykke rødt.
Derefter den hvide ramme rev. applikeret ovenpå det røde.
Til sidst de røde meloner applikeret på det hvide.
De er alle til den bordeaux-vinrøde runde. Tænker stadig, at jeg snart må forsøge med et par kant-trekanter!

lørdag den 8. januar 2011

Kaffevarmer eller kaffe varmer...?

Sikke dog et øv-bøv-møgsurt vejr i dag!!! Pigerne og manden tog på spejderovernatning i morges så jeg var også tidligt oppe af en lørdag at være. Efter de var kørt, var det afsted på luftetur med Ronja, derefter optankning af bil inden endnu en varslet prisstigning i dag (og jeg gav 11,03 pr liter!) og så afsted mod Lyngby og hovedmålet Speich Design. Farlig forretning af komme ind i...
Jeg skulle købe fleece til bagside på mit Irish Chain-tæppe, men det blev da også til lidt andre småting, bla. en gave til min søde kollega ;-), der snart går på pension og et sykit til en kaffevarmer til Carsten. Jeg var også på udsalg i Spejdersport og et smut i Panduro Hobby.

På vejen hjem trodsede jeg det kedelige vejr og kørte nedenom Nivå Station, da der her var kommet en geocache, hvor man skulle fange signalerne fra en beacon. Jeg havde på forhånd opdateret softwaren i min gps, så den var klar til at modtage signalerne.  Fremme på stedet satte jeg den til at søge og vupti: Pludselig var der gang i noget overførsel af data til min gps - 10 sek. efter havde jeg de nødvendige oplysninger for at kunne finde den endelige cache. Det viste sig at være mere vanskeligt at komme hen til stedet men med lidt stædighed lykkedes det og cachen blev fundet og logget. Og så var jeg gennemkold og havde brug for kaffe...

Hjemme igen havde jeg brug for noget varmt (jeg må med skam melde at jeg ikke er til stærk kaffe, jeg er en Nescafe-pige eller alternativt en Chai-te-tøs), så det blev et krus kaffe og hvad var så mere nærliggende end at gå igang med at sy kaffevarmeren fra Speich? Jeg har hygget mig hele eftermiddagen med min symaskine, mit strygebræt og mine skære-remedier og jeg fik både syet kaffevarmer og klippet og skåret til 10 nye Dear Jane-blokke. Pyha - en dejlig dag - det er altså meget rart at være helt alene en gang imellem!



De to "kaffe-etiketter" er applikeret på med knaphulssting på Berninaen. Jeg har forøvrigt også brugt min nye overtransportør (som jeg fik i julegave - jubii) flittigt, men jeg bliver altså helt bims af at kigge på den når jeg syr. Dens bevægelser under syningen, hvor den hopper afsted, er så forvirrende for mine øjne at kigge på, så jeg må virkelig koncentrere mig om at sy det rigtige sted, og nogen gange er jeg nødt til at stoppe og se på noget andet. Men - den er fantastisk alligevel - stoffet bliver ført igennem maskinen på en måde jeg ikke har oplevet før og der er ikke noget der rynker eller flytter sig i forhold til hinanden. Jeg lagde et par cowboybukser op den anden dag med den, og der var den også uovertruffen!
Nu håber jeg bare,  at Carstens stempelkande på arbejdet er samme størrelse som denne her, for det er dér den skal bruges! Ellers må han bytte rundt på kanderne...

Så - nu skulle man være en slem doven-madamme hvis man ikke lige kunne sy et par DJ-blokke eller strikke en strømpe færdig imens man ser fjernsyn...

fredag den 7. januar 2011

Første arbejdsuge i 2011 er slut!

Hold da op for en arbejdsuge, Helsingør Kommune er undergået en stor organisationsændring og det har bragt rigtig meget ekstraarbejde med sig for mig og min afdeling (it). Vi er ikke færdige endnu, selvom den nye organisation trådte i kraft i mandags, der er stadig meget der skal ændres, rettes, tilpasses, ordnes osv... men det ser lysere ud nu - det SKAL det gøre. Snart - måske allerede i næste uge - flytter min afdeling også lokation, så jeg fremover kun får ca. 1 km til arbejde istedet for de 4,5km jeg har nu. Så jeg skal til at cykle!!!

Men - jeg har da også fået syet nogle Dear Janes - faktisk 9 (!) siden sidste torsdag:

B6 Wild Goose Chase
Syet som stamps, kombineret med lidt applikation af nogle af stolperne
E11 Wagon Wheel
Dette er 2. forsøg - de to mørke dele er applikeret på et hvidt stykke i blokkens størrelse
Farven kan ikke ses her, men den er superflot, meget mørk vinrød.
G13 Molly's Muffins
Hannah Lou's Hearts
I11 Coyote Chase
J10 Chieko's Calla Lily
Det gik nemmere end forventet at applikere alle melonerne på!
K9 Scouts Honor
Billedet er uskarpt men det er det sødeste babyfløjl

L6 Maze of Madness
Syet som stamps i flere dele, der så er syet sammen til sidst

L8 Box Kite
Lækkert vævet japansk stof
Alle disse 9 blokke er til "den bordeaux runde" - se evt. oversigtsbilledet.

I morgen skal jeg en tur til Speich og have købt lækkert, blødt råhvidt fleece til bagsiden på min Irish Chain-top, der er helt klar til montering.

Og så skal jeg snart til at lave Pindsvine-tingen, som jeg har mønstret til. Jeg skriver "tingen", da jeg lige skal blive enig med mig selv om hvad det skal være, men det bliver nok i en lille model til min lille TripTrap-bakke.

Og så har manden i mit liv bestilt en kaffe-varmer-dims til sin stempelkande til arbejdet. Så... der er lidt at variere med.

Ps. Og jeg er også i gang med et par sokker på pindene...