fredag den 30. december 2011

Tak for et godt år!

Tusind tak til alle jer med-bloggere, der tilsætter et ekstra krydderi på alle årets dage - det er skønt at følge med hos alle jer på min blogliste, uanset hvad emnet er! Rigtig godt nytår!

I sidste uge modtog jeg den sidste pakke stoffer fra Helene Juul til Designudfordringen 2011. Jeg er sgu-unte vild med dem, men jeg er jo ikke et UFO-menneske, så færdig - det skal projektet nok blive.



Temaet for denne pakkes udfordring er stjerner, hjerter og engle. Jeg var lidt skeptisk, for da jeg modtog pakken lige op til juleaften, så tænkte jeg: Jul, det er jo overstået nu!

Men nu har jeg lige lavet skabeloner til de tre blokke - det bliver en almindelig, over-pap-syet stjerneblok og så de mere tricky med hjerte og engel, det bliver nogle applikerede, ret søde modeller, som jeg glæder mig til at vise frem. Jeg tror de kommer til at passe fint med resten af stilen i alle de andre blokke.

Så er jeg spændt på hvordan alle blokkene passer sammen når jeg lægger dem op. Jeg har holdt de fleste blokke med lilla som en gennemgående farve, så jeg pønser lidt på lyslilla fleece som bagside - tæppet har jeg jo lovet til Ulrikke, og så er farven lilla!

Status for året der gik:

Kaffevarmer
Slumretæppe i Double Irish Chain
Dækkeserviet fra Quilt my Design
2 Kaffebrikker m. hjerter
Uglevest til Ulrikke
Endnu en uglevest
Vin-ko
I alt 4 par filtede futter
Sy-taske
Babytæppe
Træftaske
Netbook-hylster og penalhus
Hæklet poncho
3 ugle-puder og madras-betræk
2 (ud af 7) jule-dækkeservietter (de sidste 5 er godt på vej i skrivende stund, så de er klar til julen 2012!)

Igangværende projekter er sammensyning af Dear Jane-tæppe, sammensyning af bali-kasse-tæppe og så selvfølgelig designudfordringen omtalt øverst.

Min anden store fritidsbeskæftigelse har også taget en del af årets timer. Vi fandt 305 geocacher i 2011 og er nu oppe på ialt 1132.

(denne statistik blev genereret inden jeg fandt en cache i dag den 30.12)
Apropos geocaching var vi til event i onsdags i Tisvilde Hegn - vi gik i alt 12 km (vores lille hund har nok rendt omkring 20 km på sine små ben!). Det var en dejlig dag, hvor vi også fandt vores hidtil bedste natcache - en lang én med masser af reflekser at følge! Ialt deltog ca. 40 cacher-teams, så vi har nok været omkring 100-120 mennesker.

Så... - endnu engang godt nytår!

lørdag den 24. december 2011

Man når ikke det hele...

... men det blir' jo nok jul igen næste år.

Jeg nåede ikke at få syet de 7 juledækkeservietter med sticherier fra sewhappy (mønstrene er desværre fjernet nu, men kan købes). De 7 julemotiver har jeg klar, og jeg har to dækkeservietter helt færdige:


To andre toppe er færdige, men ikke monteret endnu:


Jeg har besluttet ikke at lægge dem væk, men sy dem allesammen helt færdige, så kan de være klar til næste jul.

Nu skal jeg lave Waldorfsalat til i aften - det og ris á la manden er min opgave.

I ønskes alle en rigtig dejlig jul og et godt nytår!

søndag den 18. december 2011

Noget med cirkler...

Designudfordringen pakke 5 (fra Helene Juul) skulle handle om cirkler. Enten bogstavelig talt som cirkler, prikker, dotter på blokkene eller med cirkel som en del af navnet på blokken.

Mit resultat på månedens udfordring er 3 blokke:


En applikeret blok med cirkler i forskellige størrelser, nederst til venstre blokken Spinning color Wheels (lidt cirkel-agtigt ikk?) og i midten blokken Circle the Field.

Jeg har endnu ikke prøvet at lægge mine foreløbig 18 blokke op, så jeg aner ikke hvordan de passer sammen... spændende.

Nå, pebernødderne skal formes nu og i ovnen!

mandag den 12. december 2011

Bomuld vs. polyester-tråd???

Jeg forstår det ikke! Jeg kan læse mig til i mange bøger og på mange blogs at mange patchwork-kolleger sværger til at sy med bomuldtråd.

Jeg syr normalt alt (altså både håndsyning og maskinsyning) med Amann's polyestertråd, da den er stærk, billig, fåes i alle farver og bare duer.

Det er de ruller, der ser ud som dem her (20 kr pr. rulle i Stof 2000):


Men så er det jeg får den dumme ide at bruge noget blåt tråd jeg har købt for længe siden - det var den bedste blå jeg havde til mine juledækkeservietter, som bliver syet over pap. Det er en rulle i samme fabrikat som dem her (men jeg kunne ikke tage et billede selv i aften-mørket....):

Gutermann 100% bomuld
Kan nogen af jer der bruger bomuld ikke lige forklare mig hvorfor? Min oplevelse er at det flosser, det knækker, det laver uopløselige knuder og det er simpelthen bare noget baks! Hold da op hvor har jeg måtte starte med en ny tråd i utide mange gange. Hvad gør jeg forkert? Eller er det bare noget møg-tråd jeg har? Eller skal man bruge specielle nåle?

Hmf...

søndag den 4. december 2011

Færdige ugle-puder

Så er de tre hyggepuder til Ulrikkes værelse færdige:




Der varlige akkurat nok af sengetæppestoffet fra madrassen til at lave kanter på puderne.

lørdag den 3. december 2011

Frihåndsøvelser

De sidste par weekender har jeg brugt lidt tid på at sy pudebetræk til nogle store puder til Ulrikkes hygge-se-tv-hule. De er selvfølgelig med ugle-stof og jeg har brugt lejligheden til at få øvet mig lidt i frihåndsquilt. Det går lissom lidt nemmere, når det ikke er store tæpper man sidder og bakser rundt med i symaskinen!

Fjermønstret synes jeg er blevet ret godt!

Kruse-dulle-mønster - knap så godt

Hjerte-kæde, den er okay

Flere fjer...

Og jeg blev så vild med fjerene, så det skulle prøves i flere varianter.
Den ene pude er helt færdig, men det er umuligt at tage ordentlige billeder, når det ikke er godt dagslys, og det tror jeg slet ikke vi får idag!


Jeg har også stichet lidt efter mønstrene her - men mine er altså blå! Jeg er ikke så vild med al det jule-røde og så regner jeg med at sy dem ind i nogle dækkeservietter, hvor jeg har nogle flotte mørkeblå julestoffer der skal bruges.

Her er de første fire, jeg mangler tre.
Jeg har udeladt teksterne fra mønstret!