tirsdag den 24. januar 2012

Designudfordret pakke 6

Den sidst tilsendte pakke i designudfordringen version 2011 fra Helene Juul skulle handle om engle, hjerter og stjerner - og så lige efter jul!

Jeg tænkte lidt over det, for jeg er ikke interesseret i at få et julet tæppe, men så fik jeg en god ide: Sun Bonnets til hjerte og engle-blokken, og så en traditionel over-pap-syet stjerneblok:


Efter disse tre lagde jeg alle blokkene op på gulvet, og konstaterede at jeg var nødt til at sy yderligere tre blokke for at få et fornuftigt layout. Derfor blev disse tre fabrikeret:


Nu har jeg overblik over layoutet og skal liiige have syet 12 halve blokke til kanterne og 4 hjørne-trekanter. De bliver nok stamps-syet på maskine i alle resterne af stofferne - tror jeg... ☺

søndag den 22. januar 2012

Bali-kasserne er sat sammen


Nu er alle kasserne syet sammen, og udenoms-stoffet købte jeg i sidste weekend, så det kan snart blive færdigt. Jeg regner med at applikere kasserne på kantstoffet hele vejen rundt.

lørdag den 14. januar 2012

På udsalg hos Le Quilt

Sikke et skønt vejr! Sådan så det ud fra mit stuevindue i morges:

Nede til højre for solen er det Hven og Øresund. Sikke en himmel!

I går aftes opdagede jeg, at Le Quilt i Frederikssund har udsalg til og med i dag, lørdag. Så jeg besluttede at jeg skulle afsted på en lille tur - jeg er alligevel alene hjemme pga. spejdertur for mand og barn.

Jeg tog nogle blokke fra Designudfordringen med så jeg kunne købe stof til stolper og kanter:


Ja - nemlig - temaet er jo lilla - det er jo til Ulrikke !

Jeg havde også nogle sammensyede balikasser med, så kantstof til dem kom også med hjem:


Det var straks sværere at finde noget der passede godt til både de pink/lilla, blå og grønne balikasser, men det her tror jeg blir godt. Hmm... lilla-agtigt ikk? Og det var faktisk ikke meningen...

Derudover fik jeg købt Steam a seam lite og et par Machingers Quiltehandsker - dem har jeg haft kig på længe, da jeg ellers bruger et par havehandsker (indkøbt specielt til dette) men de er bare så varme. Glæder mig til at prøve de nye næste gang jeg skal maskinquilte. En meter af noget mellemfoer i bomuld/bambus kom også med i posen - det var ret billigt og føles dejlig blødt.

På vej tilbage fra Frederikssund var jeg forbi Idémøbler i Hillerød. Jeg skulle lige rekognocere efter en ny sofa, og det er meget lettere når man er alene. Hvorfor vi gerne vil have en ny sofa, anes måske på dette billede:


Selvom det er søde Ronja der er i fokus, så kan man vist godt fornemme graden af forfald på den lyse skindsofa. Puderne er ligesom krympet og fylder slet ikke møblet ud, og putte-med-hinanden-potentialet er slet ikke til stede mere. Manden min vil hellere ligge på Ronjas fatboy på gulvet end oppe i sofaen, når vi ser tv - men Ronja er jo også godt tilfreds med sofaen... Men vi skal nok benytte os af et udsalgstilbud snart, tror jeg

mandag den 9. januar 2012

Slut med jul nu!

Så er jeg blevet færdig med de 7 jule-dække-servietter. Jeg har lige quiltet de sidste 5 på maskine, det tog ca. 20 min pr. stk. De måler 17"x12" og jeg har tegnet mønstrene i Electric Quilt.

4 stk. med guld på mørkeblåt

3 stk. med sølv på mørkeblåt
Vivi (nonblogger) har ret i at det ikke ligner mig med noget der glimter, men jeg tror jeg blev forelsket i billige julestoffer sidste år efter nytår hos Patchworkgården (var det vist nok...)