søndag den 27. oktober 2013

Blok-bunke

Det går støt fremad med blokkene til min Farmers Wife-sampler.


Da jeg talte var der 42 sammensyede blokke - og der skal være 94 i alt til mit tæppe. Så over halvvejs. 
Nogle af blokkene er temmelig besværlige, læs: der er rigtig mange dele i dem. 
Denne her var ikke så slem...


...som denne her:


Er sgu lidt spændt på hvordan det ser ud når de bliver samlet med stolper. 

torsdag den 17. oktober 2013

Indkøb i sort/hvid

En ferie i Nordjylland er lig med et besøg i Købmandsgården i Skerping. I dag blev det til lidt sort/hvid FQ'ers, nogle rigtig gode magnetlåse og lidt lim-refill:


søndag den 13. oktober 2013

Bolsjeproduktion

Idag gik jeg i produktions-mode sammen med min tidligere bolsje-kompagnon Tanja. Det var under dække af at børnene skulle lave bolsjer og slikkepinde, men dybest set handlede det jo om at vi skulle genopfriske gamle minder fra dengang i slut-90'erne, hvor vi HVER søndag kogte ca 14 kg bolsjer.

Vi kunne godt mærke at rutinerne ikke var helt på plads, men vi arbejder supergodt sammen og ved lige hvornår den anden har brug for hjælp, hvem der gør hvad hvornår osv. Vi ville være perfekte til at drive forretning sammen. 

Inden vi gik i gang i dag var vi lige på studietur i et professionelt bolsjekogeri med ungerne. Vi så de lavede lakridsbolsjer og standsede dem ud med en smart maskine. Vi bruger bare hænderne og en saks, men vires portioner er også noget mindre! Vi laver 1 kg ad gangen, som regel delt med to forskellige smag. 

Her er dagens produkter:


Ca 5 kg blev det til: masser af forskellige typer lakridsbolsjer, stærke og ikke stærke, hindbær, banan, Kongen af Danmark, chokolade osv. Vi går ikke sukkerkold foreløbig!

Nu skal vi spise reste-lasagne, så vi har nem aftensmad. 

tirsdag den 8. oktober 2013

Jow jow jeg syr da!

Selvom der går lidt tid mellem mine indlæg, så er det ikke fordi jeg ikke producerer noget. 

Her er et billede fra forrige weekend, hvor solen varmede op til altan-ophold:



Jeg fik klippet en ny portion papper til de næste ca 20 Farmers Wife-blokke. De klippede papskabeloner pakkes i lynlåsposer, og en dag med dårligt vejr klipper og skærer jeg så stoffer til det og putter med ned i poserne. Så skal der ries stof på pap og så sys sammen og så.... Ja ja, I kender rummelen. 

I lørdags havde vi kursusdag i Kronborgquilterne. Gitte med Gittes æsker kom og lærte fra sig - jeg valgte dog at lave ringbind i stedet for, men nåede også en lille æske:




Det sidste finish og limning er sket herhjemme. Stofferne med små sy-motiver på var egentlig købt til en sy-taske/pose, men de passer så fint til disse to ting. Mærket på ryggen af ringbindet er et tekst-strygemærke, som Gitte havde med.

Så, jeg syr altså, masser af Farmers Wife især! Og jeg har købt garn til nye par sutsko.