Vi boede i et feriehus i Øster Hurup - under 100 meter fra Kattegat-vandkanten.Vejret var ikke det bedste, men havde det været det, ja så havde vi jo ikke været afsted, men derimod på forlænget weekend i Øresund i vores båd. Denne tur var plan B!
![]() |
Feriecentret - billedet er taget fra stranden. Der er badeland under "kuplen". |
![]() |
Farmand og Ulrikke på en lille revle. Det var ikke et godt badested, synes bademanden i familien, - man skulle gå halvt til Sverige for at blive våd over knæene! |
![]() |
Vi var i Randers Regnskov og så mange spændende dyr. Men: Der lugter altså ikke godt i sådan et kæmpeterrarium, siger jeg bare... |
![]() |
Inde ved de "fredelige" slanger var der et utal af store, flotte blå sommerfugle |
![]() |
Vi var også en tur i Ålborg en af dagene. Vi kørte rundt i 40 minutter for at finde en parkeringsplads. Og det var ikke engang lørdag formiddag! Domkirken er utrolig flot, synes jeg. |
![]() |
Lørdag kørte vi en tur til Rebild Bakker, hvor vi var nede i Thingbæk kalkminer. Heldigvis havde flagermusene forladt minen for sommeren. Der var hyggeligt dernede, men kooooldt! |
Til gengæld fandt jeg ud af at Hobbygården i Gassum lå i det område vi kørte rundt i hver dag, og på hendes hjemmeside stod der ikke noget om ekstraordinært lukket, men derimod åben lørdag fra kl. 11. SÅ - vi kørte ind på gårdspladsen lørdag kl. lidt i 12 og der var da i den grad lukket! Oj jeg var rasende! Jeg havde faktisk sendt hende en forespørgsel dagen før, men den havde jeg ikke fået svar på, og da en kommentar til mit Skerping-indlæg synes at jeg skulle holde mig til de åbningstider der står på en butiks hjemmeside, så regnede jeg med at den var god nok. Nå - det var så 60 spildte kilometer....
Skæbnen ville det altså ikke sådan at jeg skulle shoppe stof eller andet i denne ferie, men så må jeg glæde mig til Kronborgquilternes bustur næste lørdag!
Og nu er varmen kommet - det er skønt at kunne sidde lidt udenfor i solen efter arbejde!