Når stofferne er skåret til de klippede papper, putter jeg dem i lynlåsposer sammen med et nummer, der angiver placeringen i quilten. I løbet af et par aftener i sidste uge blev alle de klargjorte stoffer syet på pap og lagt tilbage i lynlåsposerne:
Herover er alle de poser der er klar til sammensyning - ca. 35.
Når så jeg skal sy en blok, så nåler jeg delene op på en skumplade - ved hjælp af nummeret i posen kan jeg let finde ud af hvordan blokken skal se ud ved at kigge på et EQ-print af det færdige design.
Ca 50 blokke ligger sammensyede i en skoæske:
Dem til højre har været en tur under strygejernet. Dem til venstre er dem der lige er syet sammen.
Spændende når de skal sættes sammen med brune stolper og pink/røde hjørnesten.