I dag sov jeg længe (helt til kl 10 - ren teenage-life-agtigt), stod op og har støvsuget næsten siden kl. 11 (nu er klokken lidt over 13). Jeg afbrød støvsugningen for at børste og klippe poter på hunden; dette foregik ude på vores ene altan for at have hårene ude i fri luft. Den friske blæst sørgede for at puste alle hundehårene ud i naturen - troede jeg. Jeg havde glemt at jeg havde ladet hoveddøren stå åben under altanen, med det resultat, at størsteparten af alt det afstriglede uld-tot-hår var blæst lige ind i den ny-støvsugede entre! Hvor dum har man lov at være???
Nå - støvsugningen på 190kvm fordelt på 3 etager er nu færdig og jeg gider ikke mere rengøring i dag. Jeg har benyttet solskinsvejret til at tage billeder af mine projekter, både igangværende og færdige:
![]() |
Poncho'en til Ulrikke vokser også i længden, men jeg orker ikke mere end 3 rækker om dagen. Det er hårdt for fingrene! |
Nu skal Ulrikke, Ronja-hunden og jeg finde et sted hvor vi kan tage ud og geocache i det gode vejr i dag. Farmand tog til spejdermøde i Jylland i morges kl. 6.00 (derfor sov jeg længe!!!) og kommer først hjem i morgen aften - Matilde er blevet på efterskolen i denne weekend - der er besøgsweekend for nye potentielle efterskolelever og hendes veninde kommer og skal prøve efterskole-livet.
Hvor har du været flittig både med det sure og det søde. Opgaven med hynden blev da løst. Dejligt at sove længe bare en gang imellem. God week-end.
SvarSletHej Marie
SvarSleteffektiv på alle måder ...
smuk poncho på vej ....
har også en madras i sort ...som gerne måtte være en anden farve ....
håber i fangede lidt cache...og nøde det dejlige vejr
knus og og lørdag aften♥
Av, det nummer lavede jeg i mandags. Jeg havde glemt at skorstensfejeren skulle komme. Meget dumt!
SvarSletJa haekling det gaar haardt ud over fingrene, men det ser da laekkert ud.
Du keder dig da ikke kan jeg se og tilføjer også lidt ekstra arb. til dig selv (hundehårrene)Balikasserne er der sørme blevet en del af.
SvarSletVi måtte ikke have hunden med i Restauranten men ellers var det ok ( vi havde jo selvfølgelig spurgt først )