søndag den 13. oktober 2013

Bolsjeproduktion

Idag gik jeg i produktions-mode sammen med min tidligere bolsje-kompagnon Tanja. Det var under dække af at børnene skulle lave bolsjer og slikkepinde, men dybest set handlede det jo om at vi skulle genopfriske gamle minder fra dengang i slut-90'erne, hvor vi HVER søndag kogte ca 14 kg bolsjer.

Vi kunne godt mærke at rutinerne ikke var helt på plads, men vi arbejder supergodt sammen og ved lige hvornår den anden har brug for hjælp, hvem der gør hvad hvornår osv. Vi ville være perfekte til at drive forretning sammen. 

Inden vi gik i gang i dag var vi lige på studietur i et professionelt bolsjekogeri med ungerne. Vi så de lavede lakridsbolsjer og standsede dem ud med en smart maskine. Vi bruger bare hænderne og en saks, men vires portioner er også noget mindre! Vi laver 1 kg ad gangen, som regel delt med to forskellige smag. 

Her er dagens produkter:


Ca 5 kg blev det til: masser af forskellige typer lakridsbolsjer, stærke og ikke stærke, hindbær, banan, Kongen af Danmark, chokolade osv. Vi går ikke sukkerkold foreløbig!

Nu skal vi spise reste-lasagne, så vi har nem aftensmad. 

2 kommentarer:

  1. Hvor ser det lækkert ud - har da været heldig at smage dine bolsjer på et tidligere tidspunkt.

    SvarSlet
  2. Uha kan godt huske de lækre bolsjer du havde med i skole :-D Bliver lige sat tilbage i tiden
    Knus Lisa

    SvarSlet

Hej! Du er velkommen til at skrive en kommentar her. Mange hilsner Marie