I går lørdag var det tid for den årlige udflugt med Kronborgquilterne. Turen har jeg blogget om her...
Det var en dejlig dag med et besøg i en skøn butik - bare vi dog havde sådan en i Helsingør!
Her er mine indkøb - metervarer til halv pris, det lyse bagerst var resten af en bolt der lige er det rigtige baggrundsstof til nogle applikations-trekanter til min medaillonquilt, de seks 30cm-stykker forrest er til lageret - det blåprikkede dog til et helt bestemt formål.
Eva fra butikken demonstrerede dette smarte vlieseline, der samtidig er et mønster til en iPhone-taske. Der var tre i et sæt, svigermor fik den ene, så jeg kan lave to (eller kopiere dem over på vlieseline selv). Mere om dette senere...
Søde Hanne P havde en lille gave med til mig - hun er meget betænksom med at give mig gaver til jul og sommer, da jeg er hendes faste chauffør til syaftenerne. Denne gang fik jeg en cupcake-FQ, en Clover syl (genialt værktøj!) og en æske chokolade (men den er delvist spist i går aftes, så ingen billeder af den ;-)
Hej Marie
SvarSletTak for dit fantastiske arbejde, med at forevige vores ting, arrangementer og møder, skønt at følge med i, og se tilbage på.
God sommer