Det her bloggeri er jeg altså ikke særlig god til at passe længere, der er lidt mere instagram nu, selvom det heller ikke er voldsomt. Men bloggen er god at have når jeg gerne vil kigge tilbage på de ting jeg har lavet, og derfor vil jeg prøve at holde mig selv op på at få lagt noget op, om ikke andet, så som en håndarbejdsdagbog for min egen skyld.
Da vi (min husbond og jeg) tog på roadtrip i Nordøst-USA i april måned, så var det med et klart mål om at besøge de patchworkbutikker vi sådan lige kom forbi på vejen. På vejen over i flyet kom jeg i snak med to søde amerikanske damer, som anbefalede mig Keepsake Quilting i New Hampshire, og da jeg kunne se at det lå lige på vejen fra Jackson i NH til Manchester i Vermont, så måtte vi stoppe der. Heldigvis var der en liquerstore som nærmeste nabo, og dér kunne Carsten handle alkohol og rødvin imens jeg shoppede patchwork-necessities.
Jeg havde bestillinger med fra Danmark på Karen Buckley-sakse i flere størrelser, så jeg tømte faktisk stativet - en rigtig god ide at købe stort ind her i New Hampshire, da de som en af de få stater ikke pålægger alle varer en sales tax (der ellers er 6-8%). Butikken var kæmpestor i forhold til danske butikker og havde alle de lækre mærker og varer. Det var meget svært at begrænse sig, både af hensyn til hjembagage og økonomien.
Et gummi-målebånd med inch på begge sider og 100" langt - dejligt når man skal måle tæpper - det er købt i en Joanns i Lancaster sammen med quiltetråd, nåle og en Gail Pan-bog på udsalg.
Ovenstående stoffer er alle dele fra et sykit til et tæppe, et kit der først var nedsat til 70$, og derefter til de 39$ som jeg gav i Keepsake. Jeg vil ikke sy tæppet de var beregnet til, men det er rigtig meget reprostof til den pris.
Udover Keepsake var jeg i Joanns i Lancaster og i tre forskellige hyggelige butikker i Intercourse - hjertet af amish-land i Pennsylvania.
Ulrikke ønsker sig et sengetæppe i farver der matcher hendes douchede værelse, og jeg fik købt materialer til dette projekt - en Jellyroll og masser (men måske ikke nok???) ensfarvet Kona som baggrundsfarve.
Jeg synes selv at jeg var standhaftig og ikke købte alt for meget, men det fyldte nu godt i den ekstra kuffert vi måtte købe til sko, tøj og gadgets - og stoffer - for at kunne have det hele med hjem.
...om livet som mor, kone, (fritids)-håndværker, strikker, patchworker, sejler, hundeejer, geocacher...
torsdag den 27. juni 2019
søndag den 20. januar 2019
Strik-status
Jeg har strikket meget i efteråret, og det har selvfølgelig taget tid fra mine sy-arbejder. Men nu er jeg færdig med de bestillinger jeg har haft, og fjernsynstiden går for øjeblikket udelukkende med quiltning af La Passacaglia.
Min fjällrävs-glade mand ville gerne have en næsten look-alike af den (dyre) model I ser her:
Jeg brugte Drops 185-1 Dalvik mønster (gratis) og tilpassede mønstret lidt så det passede. Garnet er Karisma - dejlig blødt og slet ikke kradsende (som den originale Fjällräv er).
Carsten er MEGET tilfreds og har stort set gået med den herhjemme siden den blev færdig.
Matilde er en hækler og nu er hendes slumretæppe i bedstemor-kvadrater færdigt. Det har taget mange år for hende, og hun har hæklet mange andre ting i mellemtiden, men hold da op - thumbs up for at hun er gået linen ud. Hun er meget stolt over det!
Hun har også hæklet en trøje til sig selv i en tyk uldkvalitet, ud fra et tilpasset mønster hun har fundet på nettet. Godt gået!
Her ses mønstret bedre, men farven er misvisende - den er mørkeblå som vist ovenfor.
Inspireret af Stine Hoelgaards restetrøjer fandt jeg i efteråret alle mine uld-garnrester i grå, sorte og lilla farver og samlede dem - vurderede om der ville være nok til en trøje til mig selv. Og det var der rigeligt til - jeg bestiller altid mere garn end jeg regner med at bruge når det er via nettet, da jeg er bange for ikke at have nok.
Jeg brugte mønstret fra Arvingen, startede ovenfra og strikkede ned. Mange af garnerne ligger dobbelt, en tynd og en tykkere, for at få en jævn strikkefasthed. Ærmerne er strikket så de ligner kroppen mest muligt med de garner jeg havde til rådighed, og ærmerne er samtidig helt symmetriske.
Den er virkelig lækker og blød og der er ingen af garnerne der kradser. Den er skøn som overtøj, hvis jeg bare lige skal ud i bilen og ikke gå rundt hvor det blæser. Den er lidt for varm som indetrøje.
Halsen er strikket som et glatstrikket rør for at jeg ikke behøver at have halstørklæde på.
Mine uld-garn-reste-kurv er meget mere tom nu ☺
Min fjällrävs-glade mand ville gerne have en næsten look-alike af den (dyre) model I ser her:

Jeg brugte Drops 185-1 Dalvik mønster (gratis) og tilpassede mønstret lidt så det passede. Garnet er Karisma - dejlig blødt og slet ikke kradsende (som den originale Fjällräv er).
Carsten er MEGET tilfreds og har stort set gået med den herhjemme siden den blev færdig.
Matilde er en hækler og nu er hendes slumretæppe i bedstemor-kvadrater færdigt. Det har taget mange år for hende, og hun har hæklet mange andre ting i mellemtiden, men hold da op - thumbs up for at hun er gået linen ud. Hun er meget stolt over det!
Hun har også hæklet en trøje til sig selv i en tyk uldkvalitet, ud fra et tilpasset mønster hun har fundet på nettet. Godt gået!
Her ses mønstret bedre, men farven er misvisende - den er mørkeblå som vist ovenfor.
Inspireret af Stine Hoelgaards restetrøjer fandt jeg i efteråret alle mine uld-garnrester i grå, sorte og lilla farver og samlede dem - vurderede om der ville være nok til en trøje til mig selv. Og det var der rigeligt til - jeg bestiller altid mere garn end jeg regner med at bruge når det er via nettet, da jeg er bange for ikke at have nok.
Den er virkelig lækker og blød og der er ingen af garnerne der kradser. Den er skøn som overtøj, hvis jeg bare lige skal ud i bilen og ikke gå rundt hvor det blæser. Den er lidt for varm som indetrøje.
Halsen er strikket som et glatstrikket rør for at jeg ikke behøver at have halstørklæde på.
Mine uld-garn-reste-kurv er meget mere tom nu ☺
søndag den 16. december 2018
Cykelkurv og Lala Fluffy
Igen er det længe siden jeg har flashet lidt hjemmegjort her på kanalen. Og så gik det op for mig, at jeg kun i den virkelige verden har vist min unikke og super-lækre cykelkurv frem. Patchwork når det er allerbedst!
Jeg tømte kassen med alle mine små rester stof (altså som i max 10x10cm) og så blev alt det der kunne kategoriseres som blåt sorteret fra i en bunke. Jeg vurderede at der var nok til at beklæde et stykke rullemadras, som blev brugt som quilte-bund til ydersiden af kurven, der er lavet med en klick-fix-bøjle som udgangspunkt. Matilde havde en Klick-fix stråkurv, som var temmelig ramponeret, og jeg klippede alle "stråene" af og havde så bøljen til dette projekt.
Stofresterne er bare lagt hulter til bulter på rullemadrassen, der først var sprayet med lidt spraylim. Så har jeg quiltet nedover i bølgede streger for at holde lapperne fast. Yderstykket er derefter samlet til et rør, hvor diameteren passer med bøjlen og de sidste stofstykker er quiltet fast over sammensyningen. Helt usynligt!
[I vores familie sværger vi til hæng-ting-på-styret-systemet Klick-fix, som betyder at alle vores kurve kan flyttes og bruges på alle cyklerne]
Stof-delen lynes på bøjlen hele vejen rundt indvendigt, så den kan tages af og vaskes i maskinen, hvis det bliver nødvendigt. Kanten foroven, der holder kurven fast rundt om bøjlen er af cowboystof, der er solidt og ikke giver sig.
I foret har jeg lavet to lynlåslommer til mobil, penge osv. Desværre glemte jeg at sætte en bred elastik i siden som jeg kan sætte en halvliters vandflaske i - det havde været smart. Bunden er syet med bævernylon, og for at gøre den stiv, har jeg skåret et stykke tyndt masonit i facon, som så er beklædt med samme bævernylon. Denne bund ligger bare klemt løst ned imellem sammensyningen med bund og sider, så den roder ikke rundt, men kan let tages ud når der er brug for vask.
Til sidst har hele kurven fået en kodyl omgang imprægnering (fra Harald Nyborg) så den er relativt vandafvisende.
Kurven var med på sommerferien og sad hver dag på min minicykel - jeg fik mange beundrende blikke og også spørgsmål til hvor man dog kunne købe sådan en flot cykelkurv!
Lidt mere strik til my self er det også blevet til i efteråret - en lækker, blød, selvkomponeret sweater-sag i Lana Grossa Fluffy Lala Berlin (uld, alpakka og mohair med lidt nylon for faconens skyld). Ikke for varm, lige tilpas til de der mandage på arbejdet, hvor der ikke er blevet lunt nok efter weekendens varmesænkning...
Jeg tømte kassen med alle mine små rester stof (altså som i max 10x10cm) og så blev alt det der kunne kategoriseres som blåt sorteret fra i en bunke. Jeg vurderede at der var nok til at beklæde et stykke rullemadras, som blev brugt som quilte-bund til ydersiden af kurven, der er lavet med en klick-fix-bøjle som udgangspunkt. Matilde havde en Klick-fix stråkurv, som var temmelig ramponeret, og jeg klippede alle "stråene" af og havde så bøljen til dette projekt.
Stofresterne er bare lagt hulter til bulter på rullemadrassen, der først var sprayet med lidt spraylim. Så har jeg quiltet nedover i bølgede streger for at holde lapperne fast. Yderstykket er derefter samlet til et rør, hvor diameteren passer med bøjlen og de sidste stofstykker er quiltet fast over sammensyningen. Helt usynligt!
[I vores familie sværger vi til hæng-ting-på-styret-systemet Klick-fix, som betyder at alle vores kurve kan flyttes og bruges på alle cyklerne]
Stof-delen lynes på bøjlen hele vejen rundt indvendigt, så den kan tages af og vaskes i maskinen, hvis det bliver nødvendigt. Kanten foroven, der holder kurven fast rundt om bøjlen er af cowboystof, der er solidt og ikke giver sig.
I foret har jeg lavet to lynlåslommer til mobil, penge osv. Desværre glemte jeg at sætte en bred elastik i siden som jeg kan sætte en halvliters vandflaske i - det havde været smart. Bunden er syet med bævernylon, og for at gøre den stiv, har jeg skåret et stykke tyndt masonit i facon, som så er beklædt med samme bævernylon. Denne bund ligger bare klemt løst ned imellem sammensyningen med bund og sider, så den roder ikke rundt, men kan let tages ud når der er brug for vask.
Til sidst har hele kurven fået en kodyl omgang imprægnering (fra Harald Nyborg) så den er relativt vandafvisende.
Kurven var med på sommerferien og sad hver dag på min minicykel - jeg fik mange beundrende blikke og også spørgsmål til hvor man dog kunne købe sådan en flot cykelkurv!
Lidt mere strik til my self er det også blevet til i efteråret - en lækker, blød, selvkomponeret sweater-sag i Lana Grossa Fluffy Lala Berlin (uld, alpakka og mohair med lidt nylon for faconens skyld). Ikke for varm, lige tilpas til de der mandage på arbejdet, hvor der ikke er blevet lunt nok efter weekendens varmesænkning...
onsdag den 10. oktober 2018
Længe siden - siden maj!
Hold da op - det er lang tid siden jeg har lagt noget på bloggen. Jeg bruger mere Instagram nu, men er faktisk heller ikke så flittig til at poste noget der...
Sommeren har ikke været uden færdige produktioner. I juni en lækker, blød og let poncho, strikket i Lana Grossa Garzato Fleece efter mønstret Rome fra Filato.dk. Den brugte jeg meget i sommerferien om aftenen i båden i de sidste timer inden sengetid.
Jeg har også syet en masse, men ikke så meget der er helt færdigt. Jeg er i gang med 3 tæpper i forskellige stadier af processen (piecing, applikation, quiltning), så ingen billeder af dem lige nu...
En lørdag i september mødtes vi nogle piger og syede sammen Aneela Hoey's design Inside Outside Pouch. Her er min udgave, med rude på den ene side, og organza-like-materiale som lomme på denne side:
Jeg har også syet to nye betræk til vores sofapuder i køkkenet. Som snor i kanten (piping) har jeg brugt 5mm flagline fra Silvan, det er i nylon og kryber ikke, og det koster 40 kr for 20 meter.
De fire "toppe" er inden sammensyning maskinquiltet med det samme vlies som jeg bruger til dækkeservietter/sengetæpper. Efter quiltningen syes de sammen to og to med piping. Jeg synes at patchwork-pudebetræk uden quiltning bliver meget 'flade' og kedelige at se på så quiltning af de to sider er for mig blevet et must for at få det rigtige patchwork-look ☺
Jeg bruger metoden der vises i disse videoer til at montere puderne med piping og lynlås:
Del 1
Del 2
Del 3
Sommeren har ikke været uden færdige produktioner. I juni en lækker, blød og let poncho, strikket i Lana Grossa Garzato Fleece efter mønstret Rome fra Filato.dk. Den brugte jeg meget i sommerferien om aftenen i båden i de sidste timer inden sengetid.
Jeg har også syet en masse, men ikke så meget der er helt færdigt. Jeg er i gang med 3 tæpper i forskellige stadier af processen (piecing, applikation, quiltning), så ingen billeder af dem lige nu...
En lørdag i september mødtes vi nogle piger og syede sammen Aneela Hoey's design Inside Outside Pouch. Her er min udgave, med rude på den ene side, og organza-like-materiale som lomme på denne side:
Jeg har også leget med Aneela's design ZipUpTray Pouch, der har en klap i/klap ud-effekt pga. det meget stive mellemlag (det er fra Helene Juul Design men endnu ikke på hendes webshop. Hun kalder det "det stive stads"):
Jeg har også syet to nye betræk til vores sofapuder i køkkenet. Som snor i kanten (piping) har jeg brugt 5mm flagline fra Silvan, det er i nylon og kryber ikke, og det koster 40 kr for 20 meter.
Jeg bruger metoden der vises i disse videoer til at montere puderne med piping og lynlås:
Del 1
Del 2
Del 3
Etiketter:
færdigt arbejde,
patchwork,
strik,
tasker og punge
torsdag den 17. maj 2018
Dug til cockpitbord
I vores nye båd er der et forholdsvis stort bord i cockpittet til at spise og hygge ved. Ca. 70x90cm. I vinter havde jeg det hjemme hvor det fik et par lag mat lak, men da vi tit bruger bordet til at lægge alt muligt fra på, så er det fint at have noget til at beskytte det lidt - også når vi spiser.
Sidste år var min veninde en tur i USA og jeg havde på forhånd bestilt nogle varer, bla en Layer Cake og en Jelly Roll - Moda-serien Flight. Jeg har syet en stor dobbeltsidet dækkeserviet med Layer Cakes-kvadrater på den ene side og strimler på den anden side - jeg sorterede stofferne så det er alle dem uden fly-motiver der er brugt. Kun lige lukkekanten har små flyvemaskiner i printet, men det er ikke så tydeligt.
Jeg syede og quiltede sandwichen ca. 5cm for stor på hver led - vaskede og tørretumblede den, og så tog jeg i havnen og klippede den til i størrelsen, så den passer præcis indenfor slingrekanterne på bordet. Først derefter blev lukkekanten syet på - så kryber den forhåbentlig ikke mere og vil passe uanset senere vask.
Ps. De blå-hvide striber på bænkene i siderne er nogle mikrofibertæpper vi fik sammen med båden...
Solnedgang for svaj ud for Humlebæk Havn, lige foran Louisiana-museet. Skønt sted at spise aftensmad ☺
Etiketter:
båd,
færdigt arbejde,
Havblik,
patchwork,
quiltning
onsdag den 2. maj 2018
Sew Together Bag med ægkanter (selvages)
Tidligere har jeg syet et par Sew Together Bags, men der var to piger herhjemme der lagde deres klamme hænder på dem, og derfor havde jeg ikke en selv. Det har jeg nu!
Først gik jeg på jagt efter matchende strimler i æg-kant-kassen:
Så syede jeg en masse strimler direkte på termolam - jeg startede på midten og arbejdede mig udad og sørgede for at alle teksterne på strimlerne står korrekt udad fra midten så de vender opad på hver siden af den færdige taske.
Her er den færdige taske - jeg har dog fortrudt at jeg brugte termolam, da den er blevet lidt for stiv og tyk i det. Jeg tror måske at jeg har brugt den tynde termolam i de to tidligere eller måske endda volumenvlies.
Den har fået en lille bobbel med bamse-vat indeni så jeg kan bruge den som nålepude:
Først gik jeg på jagt efter matchende strimler i æg-kant-kassen:
Så syede jeg en masse strimler direkte på termolam - jeg startede på midten og arbejdede mig udad og sørgede for at alle teksterne på strimlerne står korrekt udad fra midten så de vender opad på hver siden af den færdige taske.
Her er den færdige taske - jeg har dog fortrudt at jeg brugte termolam, da den er blevet lidt for stiv og tyk i det. Jeg tror måske at jeg har brugt den tynde termolam i de to tidligere eller måske endda volumenvlies.
Den har fået en lille bobbel med bamse-vat indeni så jeg kan bruge den som nålepude:
mandag den 12. februar 2018
Makers Tote og lidt småting
Min store pige Matilde, som jo faktisk er en helt aldeles voksen på 22, er ski'-god til at hækle. Men det der med at sy finish til de hæklede ting, det synes hun alligevel at jeg er bedst til. Så jeg har fået lov at gøre både en lille sød pung til Matilde selv færdig med forstof og lynlås og derudover et penalhus (som nok skal bruges til makeup af veninden Amanda, der var den glade modtager). Det bliver altså så pænt når man lige gør sig den ekstra ueljlighed med en stofstump i enderne af lynlåsen. Og meget lettere at få pænt på plads i den hæklede ting:
Jeg synes det er sjovt at finde stof og lynlåse der passer til det ydre...
Læderstropperne er fra Søstrene Greene.
Jeg har længe haft lyst til at lave mig en Makers Tote i den store størrelse, så der rigtig kan være noget i den. Jeg havde lige akkurat nok af det skønne hør-agtige stof, købt på en messe for nogle år siden. Det er suppleret af det gode hør/bomuld fra Quiltmydesign og en ukendt fatquarter.
Forsiden med slip-lomme med en magnetlås:
Bagsiden med lynlåslomme:
Jeg synes det ser godt ud med de mørke kanter omkring lynlåsen, men der skete et-eller-andet undervejs med det ikke så stabile yderstof, så tasken blev lidt skæv. Derfor sidder hankene skævt i forhold til overkantens lukkekant.
Tasken åbnes helt op med den delbare lynlås og der er fri adgang ned i tasken, der har et stort rum og 5 lommer.
For at gøre tasken endnu mere stabil, også til tunge ting (fx min batterilampe), syede jeg en fast bund af Ikea-skærebræt ind og lagde løst i bunden.
Den taske er jeg sikker på at jeg bliver glad for!
Sidste ting som jeg også er meget spændt på: I efteråret tog jeg kaleche-delene fra vores nye båd med hjem for at gå syninger og ruder efter. Jeg vaskede delene, skiftede to af vinyl-ruderne (føj for et arbejde!), syede en ny hvid kant på en af delene hvor den trængte og så skal det hele imprægneres når det sidder som det skal på båden i april. Spændende.
Bagerst havde der oprindelig været et fint maskinbroderi med Nimbus-logoet, men trådene var næsten væk og de havde mistet al farven. Så jeg satte mig ned med den tykke nål og en masse blå, rød og hvid DMC-tråd, og har vist nu fået trænet mine fladsstings-skills:
Etiketter:
færdigt arbejde,
Havblik,
Matilde,
tasker og punge
Abonner på:
Opslag (Atom)















































