mandag den 10. maj 2010

Matildes nye identitet

For et par uger siden lavede jeg en aftale med Tina om at komme ud til hende idag og få broderet navn og motiv på Matildes spejderuniform. Midt i vinter blev Matilde nemlig døbt under en barsk ceremoni, midt om natten i frostvejr! Hun fik spejdernavnet Plys, fordi hun er så sød og hjælpsom og gerne lytter til de andre (det var forklaringen fra kammeraterne). Hun var glad for navnet, og kom hurtigt med et ønske om at få en plys-figur og navnet på sin uniform. Og så dukkede Tina og hendes avancerede broderi-maskine op i hukommelsen - og jo, Tina ville gerne hjælpe. Så Matilde og jeg kørte til Nivå, hvor Tina var parat med maskine og Peter Plys-farvet tråd og se lige her det flotte resultat:


Det er bare så flot og Matilde er super-tilfreds. Hun glæder sig helt vildt til at komme til spejdermøde og blære sig! Carstens uniform fik også sat navn på sin uniform (med noget mindre typer lige over den ene lomme foran) og han var også rigtig glad. Tusind tak for hjælpen Tina!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Hej! Du er velkommen til at skrive en kommentar her. Mange hilsner Marie