lørdag den 29. maj 2010

Strandtæppe #1 er klar til brug

Strandtæppe haves - sol og varme ønskes! Da jeg besluttede at dele det store dobbelt-sengetæppe, som jeg har maskinsyet toppen til engang i 90'erne, så bestemte Matilde, at hendes halvdel glimrende kunne bruges som strandtæppe. Hun elsker at gå på stranden om sommeren med veninderne og ligge og blive stegt og så ellers bade - hun er god til det, selvom vandet ikke er særlig varmt...

Det er 2 x 1,5 meter, så det er rigeligt stort:


Quiltningen har jeg lavet på min nye Bernina med BSR-foden - og det kører bare derudaf. Overtråden er meleret lyseblåt/mørkeblåt Mettler broderitråd:


Som undertråd har jeg brugt en matchende blå sytråd, så bagsiden er ret neutral:


Når det nu er første gang for mig med sådan et stort stykke og håndtere, så er jeg egentlig ret godt tilfreds, der er næsten ingen syninger der overlapper andre, og der er ikke så mange skarpe knæk i forløbene, som jeg havde frygtet.

I går aftes samlede jeg så sandwichen til den anden halvdel, som Ulrikke skal have - der bliver quiltningen og lukkekanten med andre farver og quiltmønstret sikkert også anderledes - jeg skal jo eksperimentere lidt!

1 kommentar:

Hej! Du er velkommen til at skrive en kommentar her. Mange hilsner Marie