søndag den 12. september 2010

Tøserne tog pokalerne!

I dag stod farmand og pigerne tidligt op - de skulle være på Snekkersten havn kl. 7.30 til den traditionsrige fiskekonkurrence. De sejlede ud med mormor og Ole i deres store båd - jeg gassede den lidt længere i sengen og så tog jeg også til havnen og fik ordnet motoren på vores egen båd - gjorde den klar til vinteren med olie-, filter- og kølervæske-skift. Så nu kan kan vi bare booke vognmanden når vejret er til det, så kan Mariehønen komme på græs i mormors have.
Det passede fint, jeg var færdig kl. 11.45 og kl. 12 skulle alle de deltagende både i fiskekonkurrencen være tilbage i havn og få vejet dagens fangst ind. Nogen havde slet ikke fanget noget, en del havde fanget makreller, mange havde fanget masser af sild og så var der liiige... vores piger, der havde fanget torsk! Ulrikke (9 år) havde fået bid og havde helt alene hevet den ind - konkurrencens største fangede fisk på 1,96 kg! Hun var pavestolt, og mindre godt blev det ikke af, at storesøster Matilde havde fanget den næst-største på 1,3 kg. Mormor havde også fanget torsk, men de var mindre. Resten af fangsten på deres båd var sild. Det var lidt sejt, at to piger kom hjem med de største fisk, med alle de hel- og semi-professionelle (lyst)fiskere, der også deltog i konkurrencen.
Her får Ulrikke sin præmie for den største fisk: Et kæmpestort fiskehjul (men der er jo også set tun i sundet!):


Med til denne præmie hører også en vandrepokal, som helt klart var det vigtigste for hende at få med hjem til låns det næste år:


Hvert år uddeles også "Ruth's pokal" hvor præmissen ændrer sig fra år til år. I år havde Ruth besluttet, at hendes vandrepokal skulle gå til den der fangede en torsk på 1,2 kg eller tættest på, og hvem var det? Det var jo Matilde:


... og præmierne her var to store blink og et fangst-net.
Her er de begge to med pokalerne, der i løbet af året får indgraveret deres navne:


Det er ikke fordi jeg ikke syr noget for tiden, jeg syr over pap, så jeg er petroleumsblå i hovedet, men det er en hemmelighed, så billederne må vente. Min Harmoni ligger stadig og venter på at jeg finder det helt rigtige bagstof, min irish chain venter bare og så har jeg nogle sykits fra træffet, der skal laves. Og så er der lige et temmelig krævende job der skal passes. Så...

2 kommentarer:

  1. Ulrikke jeg kan se stoltheden lyse i dit ansigt - godt gået.

    SvarSlet

Hej! Du er velkommen til at skrive en kommentar her. Mange hilsner Marie