tirsdag den 30. december 2014

Kurv med pung

På mit arbejde er der en mand, der har kontakter til nogle handicappede kvinder i Afrika, der fletter kurve for at kunne ernære sig selv. Hvert år til jul har han et læs med forskellige typer af kurve, som vi kan købe til rimelige priser.

I år købte jeg denne model til min mor i julegave, som jeg har modificeret lidt: Den har fået en lille lynlåspung, der kan hægtes af og sættes i en taskerem (som hun har i forvejen fra en anden taske hun har fået tidligere):


Jeg fandt nogle balistoffer i lageret, der passer i farven til striberne på kurven.


Pungen er foret med Thermolam og quiltet rundt om skildpadderne og de andre motiver på balistoffet.

Kurven er ikke større end den kan stå i cykelkurven og så kan hun have nøgler og pengepung bag denne lynlås. Hun kan også have den med i bilen til småting.


Jeg tror hun blev glad!


lørdag den 27. december 2014

Færdigt arbejde: Farmers Wife, der blev til Nurses Daughter

Ulrikke har fået sit sengetæppe - ikke i julegave, for da var det endnu ikke færdigt. Det blev det først i dag, da det var vasket og tørretumblet og alle hjælpestregerne til quiltningen var væk. Her på billederne er det lige taget ud af tumbleren og stadig lidt krøllet, varmt og crinklet - lige som jeg kan li' det!


Stofferne er Moda Kissing Booth og Moda Bella Solid i Chocolate Brown.

Desværre (!!!) er det krøbet så meget i længden, at det er en smule for kort - det er krøbet ca 5 cm mere end jeg havde regnet med. Den heftige quiltning har sikkert også spist noget af længden, men Ulrikke klarer den med puder, så man ikke kan se at det stumper nogle cm i hver ende af hendes seng. Men hun plager nu efter puder der matcher lidt bedre end dem hun fik for nogle år siden.

Maskin-quilte-guf:


Hjerteranken i kanten er frihåndsquilt - hjerterne i kant-trekanterne var tegnet op med hvid pen først (se længere nede):


 

Som navnelabel brugte jeg en 5# charm af det brune moda-stof. Jeg strøg noget tyndt vlieseline bagpå til stabilisering. Så tegnede og skrev jeg labelen på pc-en og printede den med tykke sorte bogstaver på papir. Stof+ vlieseline blev tapet fast ovenpå papiret og lagt på quiltebordet til symaskinen med en stærk lampe indenunder. Ovalen og bogstaverne kunne ses igennem og blev tegnet op på stoffet med hvid pen.

"Broderiet" på labelen var et forsøg - og det lykkedes rigtig godt. Jeg har syet det med BSR-quiltefoden på Berninaen, stinglængde 1,5mm og meleret broderitråd i overtråden. Når hvert bogstav var færdigt, så trak jeg stoffet hen til det næste bogstav så undertråden fulgte med, trak en løkke ud med overtråden, så der var noget at hæfte med bagefter og så syede jeg det næste bogstav. Det gik faktisk forbavsende nemt og resultatet ser godt ud. Ikke først her hvor alle overtrådsløkkerne stadig ligger ovenpå:


Men her er trådene trukket (med en selvtrådende nål, det mest geniale til den slags - tak Maria!) om på bagsiden og labelen er applikeret på bagsiden af tæppet i det ene hjørne:


Overtrådsenderne ligger bare løst inde bagved, så er de nok blevet filtret helt sammen i vasken og dermed har de hæftet sig sammen!

Sådan ser det ud da tæppet var blevet vasket og tørret:


Nurses daughter er en omskrivning af Farmers Wife, som ellers er det korrekte navn for disse sampler-blokke.  Vores Ulrikke er jo ingens kone, men datter af en sygeplejerske (ikke mig, hendes far!). Det synes jeg var sjovere end at skrive min titel/uddannelse (it-arkitekt/ingeniør).

Til sidst lidt om den hvide pen jeg har brugt på de mørke stoffer til optegning af quiltemønster. Først var jeg ikke glad for den - jeg synes ikke at den virkede. Indtil jeg opdagede, at man skal være lidt tålmodig! Først når man tegner, så sker der intet. Men efter 20-30 sekunder, så sker miraklet.

Lige efter optegning:

30 sekunder efter:

Stregen kan vaskes væk, men går også væk når man stryger (hvilket jeg lærte da jeg havde tegnet navnelabelen op og så strøg vlieselinen bagpå. Så måtte jeg tegne bogstaverne op igen...)  ;-(


fredag den 19. december 2014

Julegaver fra sy-pigerne

Hver gang vi mødes i Kronborgquilterne, er der nogle af de søde piger der kører med mig. Det synes de jeg skal belønnes for, så jeg har fået julegaver - sy-julegaver - uhmmm!

Ella og Jette har givet mig tre dejlige 30cm-stykker "trafiklys"-stoffer - dem skal jeg nok finde noget godt at bruge til, de passer også til en masse af det jeg har på lageret!


Hanne P. kender mig og min trang til søde sager, så i hendes pakker er der altid snold eller chokolade. Her krydret med goodies i lækre farver fra Speich og en lille patchwork-notesbog:


Tusind tak tøser - det er alt for meget - det er så hyggeligt at I kører med!

mandag den 15. december 2014

Quiltning og sjals-update

Her quiltes... hold da op hvor er der mange stolper, jeg synes der bliver ved med at være strækninger, hvor jeg ikke har været endnu. Og nu er jeg lige løbet tør for den blanke, brune overtråd igen... Doodle-quiltningen i de brune stolper er med fri hånd, mønstrene i blokkene har været tegnet op med blå pen. Buerne i trekanterne (som herunder) og i kvadraterne mellem stolperne er også tegnet op.


Susanne spurgte i en kommentar til sidste indlæg om længden på mine tråde i Christel Seyfarth-sjalet. Da jeg startede på sjalet gjorde jeg som Christel fortæller om i denne video, altså vinder tråden op i tilfældige distancer med et enkelt nuanceskift imellem hver gang. Men - efterhånden som runderne bliver længere og længere, så skal distancerne på trådene også blive længere, ellers bliver farveskiftene hyppigere og hyppigere målt lodret. Og det indså jeg, at jeg ikke kunne overskue. Derfor har jeg nu droppet at vinde det op, jeg tager et nøgle garn af henholdsvis bundfarve og mønsterfarve og strikker indtil jeg synes at der skal skiftes farve. Jeg sørger for ikke at skifte både bund- og mønsterfarve samtidigt, da det så bliver stribet at se på. Forhåbentlig bliver det færdige resultat mere harmonisk.


Jeg tror måske også at netop dette sjal med de meget store mønsterrapporter er lidt specielt i forhold til flere andre af Seyfarths sjaler. Når mønstret er mindre, som fx i dette her, så betyder det ikke så meget at farveskiftene er hyppigere. Under alle omstændigheder: Alle disse sjaler der strikkes fra disse mønstre bliver forskellige, og sådan her bliver mit altså. Jeg synes det er sjovt, og jeg tror faktisk ikke at det bliver det sidste jeg strikker af den slags ☺

mandag den 1. december 2014

Længe siden sidst, men...

... det er ikke fordi jeg er krea-inaktiv. Jeg strikker og strikker og strikker på Seyfarth-sjalet, jeg quilter på Farmers Wife og indimellem bliver det også til en enkelt Lucy Boston-blok. Men lige pt bliver der strikket mest. Har også lige strikket og filtet to par nye sutsko - de bliver jo slidt op efterhånden!

Min store pige Matilde var på studietur i Amsterdam i november og jeg havde bedt hende om at smutte en tur forbi Den Haan & Wagenmakers for at købe Livets træ-paneler. Det lykkedes, og hun kom hjem med to stk.

Svigermor, der også patchworker og er medlem af Kronborgquilterne, havde fødselsdag i sidste uge, så jeg kørte til Brøndbyøster og shoppede matchende fat-eights til panelet:


Her er stofferne fra Patchworkhuset lidt tættere på:


Uhm - svigermor synes det var en dejlig gave, nu har hun et nyt projekt at gå i gang med, når hun er færdig med sin Farmers Wife!

Til sidst lige et dokumentationsbillede af Seyfarth-sjalet på pinden. Det måler ca. 30 cm i højden nu, knap en tredjedel af fuld højde. Men der bliver flere og flere  masker rundt...


Farveskiftene er lidt for hyppige i stjernen midt i, så nu kører jeg med længere distancer imellem nuanceskiftene på både bundfarve og mønsterfarve.