mandag den 22. juli 2019

Mini-iPad etui og nogle punge-monteringer

Carsten købte en ny iPad i USA - en mini-iPad, så hans gamle etui jeg havde syet passede ikke. Han ville gerne have et nyt, i samme stoffer:




Matilde har endnu engang hæklet punge, som skal have foer og lynlås sat i. Det er så min opgave:


Den mørkeblå havde hun lavet som en hækleprøve på et blusemønster. Smart at det kan bruges til noget...

tirsdag den 16. juli 2019

La Passacaglia er færdigt

Når jeg ser de indlæg jeg tidligere har udgivet med etiketten La Passacaglia, så kan jeg se at jeg startede på projektet i efteråret 2016. Dvs knap 3 år har det taget, men selvfølgelig har jeg lavet alt mulig andet undervejs ved siden af.
Alle rosetterne er syet på amerikansk, dvs ikke over pap, og denne gang også uden streger ved sømrummene. Efter jeg har fået rutine af at sy Lucy Boston som mit første på-amerikansk-tæppe, så har jeg ikke længere brug for sømrumsstregerne, kun en prik i alle hjørnerne synes jeg er rart.


Tæppet var egentlig syet som et sengetæppe til Ulrikkes halvandenmandsseng (1,2m bred) - men nu har hun i mellemtiden udskiftet den til en bredere model på 1,6 meter. Derfor er tæppet for smalt, og kan så bruges som (et lidt langt) hyggetæppe.


Patchwork-toppen er applikeret på baggrundsstoffet hele vejen rundt og hele tæppet er også håndquiltet. Mellemforet er en tynd volumen-vlies, men quiltningen popper fint op alligevel. Selve quiltningen gik jeg i gang med for et års tid siden. Bagsidestoffet er det ekstra brede fra Hannes, der passer så godt til repro-tæpper.


Quiltningen inde i alle rosetterne er forskellig fra den ene til den anden. I kanten rundt har jeg tegnet op med blå pen og en clam-shell-quilteskabelon og så er der ellers quiltet buer til den store guldmedalje.






Her lidt billeder fra de tidlige stadier, hvor jeg startede med at sy de fire store rosetter. Derefter byggede jeg på i mellemrummene og valgte farver der harmonerede.


Når jeg skar stoffer til en roset, brugte jeg min designvæg til at sætte lapperne op på efterhånden så jeg kunne se at jeg havde skåret det der skulle bruges. Så tog jeg et billede, sådan at jeg kunne se på billedet undervejs når jeg syede, hvis jeg blev i tvivl om hvor hvilke lapper skulle sidde.


Her har jeg nummereret rosetterne så jeg ved hvor de enkelte skal sidde når de skal sys sammen.


La Passacaglia ser uoverskueligt ud, men det er det ikke når man går igang fordi man kan lave hver roset for sig. Der er ingen tvivl om at pga mit skabelonsæt er en smule større end figurerne er i bogen, gør syningen lidt lettere, men ja - der er rigtig mange spidser og ja, det er også lidt besværligt at sy rosetterne sammen. Men jeg vil klart anbefale at sy det på amerikansk, da man så slipper for al pappet og at det er i vejen når man syr sammen. Jeg købte skabelonsættet hos Baliquilt men jeg er ikke sikker på at det sæt hun har nu også er den lidt større størrelse.


La Passacaglia er blikfang på forsiden af bogen Millefiori Quilts af Willyne Hammerstein. I hendes version en temmelig rodet affære, og en googlesøgning viser da også et overflødighedshorn af tæpper, der er syet efter hendes mønster, men alle i langt smukkere farver og som lader mønstret komme meget mere til sin ret, end ophavskvindens model gør - hvis du spør' mig!
Mit er syet i reprostoffer og med hvid-mønstrede stjernespidser - mit mål har været at lave en farverig La Pass, men hvor farverne spiller op til hinanden, hvor roset-centrene er fuzzy-cuttet og hvor man på det færdige tæppe tydeligt kan se rosetterne i forhold til hinanden. Jeg synes selv at det er lykkedes og at det færdige resultat er harmonisk og lidt romantisk



torsdag den 27. juni 2019

USA-indkøb

Det her bloggeri er jeg altså ikke særlig god til at passe længere, der er lidt mere instagram nu, selvom det heller ikke er voldsomt. Men bloggen er god at have når jeg gerne vil kigge tilbage på de ting jeg har lavet, og derfor vil jeg prøve at holde mig selv op på at få lagt noget op, om ikke andet, så som en håndarbejdsdagbog for min egen skyld.

Da vi (min husbond og jeg) tog på roadtrip i Nordøst-USA i april måned, så var det med et klart mål om at besøge de patchworkbutikker vi sådan lige kom forbi på vejen. På vejen over i flyet kom jeg i snak med to søde amerikanske damer, som anbefalede mig Keepsake Quilting i New Hampshire, og da jeg kunne se at det lå lige på vejen fra Jackson i NH til Manchester i Vermont, så måtte vi stoppe der. Heldigvis var der en liquerstore som nærmeste nabo, og dér kunne Carsten handle alkohol og rødvin imens jeg shoppede patchwork-necessities.

Jeg havde bestillinger med fra Danmark på Karen Buckley-sakse i flere størrelser, så jeg tømte faktisk stativet - en rigtig god ide at købe stort ind her i New Hampshire, da de som en af de få stater ikke pålægger alle varer en sales tax (der ellers er 6-8%). Butikken var kæmpestor i forhold til danske butikker og havde alle de lækre mærker og varer. Det var meget svært at begrænse sig, både af hensyn til hjembagage og økonomien.


Et gummi-målebånd med inch på begge sider og 100" langt - dejligt når man skal måle tæpper - det er købt i en Joanns i Lancaster sammen med quiltetråd, nåle og en Gail Pan-bog på udsalg.


Ovenstående stoffer er alle dele fra et sykit til et tæppe, et kit der først var nedsat til 70$, og derefter til de 39$ som jeg gav i Keepsake. Jeg vil ikke sy tæppet de var beregnet til, men det er rigtig meget reprostof til den pris.


Udover Keepsake var jeg i Joanns i Lancaster og i tre forskellige hyggelige butikker i Intercourse - hjertet af amish-land i Pennsylvania.


Ulrikke ønsker sig et sengetæppe i farver der matcher hendes douchede værelse, og jeg fik købt materialer til dette projekt - en Jellyroll og masser (men måske ikke nok???) ensfarvet Kona som baggrundsfarve.

Jeg synes selv at jeg var standhaftig og ikke købte alt for meget, men det fyldte nu godt i den ekstra kuffert vi måtte købe til sko, tøj og gadgets - og stoffer - for at kunne have det hele med hjem.



søndag den 20. januar 2019

Strik-status

Jeg har strikket meget i efteråret, og det har selvfølgelig taget tid fra mine sy-arbejder. Men nu er jeg færdig med de bestillinger jeg har haft, og fjernsynstiden går for øjeblikket udelukkende med quiltning af La Passacaglia.

Min fjällrävs-glade mand ville gerne have en næsten look-alike af den (dyre) model I ser her:



Jeg brugte Drops 185-1 Dalvik mønster (gratis) og tilpassede mønstret lidt så det passede. Garnet er Karisma - dejlig blødt og slet ikke kradsende (som den originale Fjällräv er).
Carsten er MEGET tilfreds og har stort set gået med den herhjemme siden den blev færdig.


Matilde er en hækler og nu er hendes slumretæppe i bedstemor-kvadrater færdigt. Det har taget mange år for hende, og hun har hæklet mange andre ting i mellemtiden, men hold da op - thumbs up for at hun er gået linen ud. Hun er meget stolt over det!


Hun har også hæklet en trøje til sig selv i en tyk uldkvalitet, ud fra et tilpasset mønster hun har fundet på nettet. Godt gået!

Her ses mønstret bedre, men farven er misvisende - den er mørkeblå som vist ovenfor.


Inspireret af Stine Hoelgaards restetrøjer fandt jeg i efteråret alle mine uld-garnrester i grå, sorte og lilla farver og samlede dem - vurderede om der ville være nok til en trøje til mig selv. Og det var der rigeligt til - jeg bestiller altid mere garn end jeg regner med at bruge når det er via nettet, da jeg er bange for ikke at have nok.


Jeg brugte mønstret fra Arvingen, startede ovenfra og strikkede ned. Mange af garnerne ligger dobbelt, en tynd og en tykkere, for at få en jævn strikkefasthed. Ærmerne er strikket så de ligner kroppen mest muligt med de garner jeg havde til rådighed, og ærmerne er samtidig helt symmetriske.


Den er virkelig lækker og blød og der er ingen af garnerne der kradser. Den er skøn som overtøj, hvis jeg bare lige skal ud i bilen og ikke gå rundt hvor det blæser. Den er lidt for varm som indetrøje.


Halsen er strikket som et glatstrikket rør for at jeg ikke behøver at have halstørklæde på.
Mine uld-garn-reste-kurv er meget mere tom nu ☺