USA-indkøb

Det her bloggeri er jeg altså ikke særlig god til at passe længere, der er lidt mere instagram nu, selvom det heller ikke er voldsomt. Men bloggen er god at have når jeg gerne vil kigge tilbage på de ting jeg har lavet, og derfor vil jeg prøve at holde mig selv op på at få lagt noget op, om ikke andet, så som en håndarbejdsdagbog for min egen skyld.

Da vi (min husbond og jeg) tog på roadtrip i Nordøst-USA i april måned, så var det med et klart mål om at besøge de patchworkbutikker vi sådan lige kom forbi på vejen. På vejen over i flyet kom jeg i snak med to søde amerikanske damer, som anbefalede mig Keepsake Quilting i New Hampshire, og da jeg kunne se at det lå lige på vejen fra Jackson i NH til Manchester i Vermont, så måtte vi stoppe der. Heldigvis var der en liquerstore som nærmeste nabo, og dér kunne Carsten handle alkohol og rødvin imens jeg shoppede patchwork-necessities.

Jeg havde bestillinger med fra Danmark på Karen Buckley-sakse i flere størrelser, så jeg tømte faktisk stativet - en rigtig god ide at købe stort ind her i New Hampshire, da de som en af de få stater ikke pålægger alle varer en sales tax (der ellers er 6-8%). Butikken var kæmpestor i forhold til danske butikker og havde alle de lækre mærker og varer. Det var meget svært at begrænse sig, både af hensyn til hjembagage og økonomien.

Et gummi-målebånd med inch på begge sider og 100" langt - dejligt når man skal måle tæpper - det er købt i en Joanns i Lancaster sammen med quiltetråd, nåle og en Gail Pan-bog på udsalg.

Ovenstående stoffer er alle dele fra et sykit til et tæppe, et kit der først var nedsat til 70$, og derefter til de 39$ som jeg gav i Keepsake. Jeg vil ikke sy tæppet de var beregnet til, men det er rigtig meget reprostof til den pris.

Udover Keepsake var jeg i Joanns i Lancaster og i tre forskellige hyggelige butikker i Intercourse - hjertet af amish-land i Pennsylvania.

Ulrikke ønsker sig et sengetæppe i farver der matcher hendes douchede værelse, og jeg fik købt materialer til dette projekt - en Jellyroll og masser (men måske ikke nok???) ensfarvet Kona som baggrundsfarve.

Jeg synes selv at jeg var standhaftig og ikke købte alt for meget, men det fyldte nu godt i den ekstra kuffert vi måtte købe til sko, tøj og gadgets - og stoffer - for at kunne have det hele med hjem.

Cykelkurv og Lala Fluffy

Igen er det længe siden jeg har flashet lidt hjemmegjort her på kanalen. Og så gik det op for mig, at jeg kun i den virkelige verden har vist min unikke og super-lækre cykelkurv frem. Patchwork når det er allerbedst!

Jeg tømte kassen med alle mine små rester stof (altså som i max 10x10cm) og så blev alt det der kunne kategoriseres som blåt sorteret fra i en bunke. Jeg vurderede at der var nok til at beklæde et stykke rullemadras, som blev brugt som quilte-bund til ydersiden af kurven, der er lavet med en klick-fix-bøjle som udgangspunkt. Matilde havde en Klick-fix stråkurv, som var temmelig ramponeret, og jeg klippede alle "stråene" af og havde så bøljen til dette projekt.

Stofresterne er bare lagt hulter til bulter på rullemadrassen, der først var sprayet med lidt spraylim. Så har jeg quiltet nedover i bølgede streger for at holde lapperne fast. Yderstykket er derefter samlet til et rør, hvor diameteren passer med bøjlen og de sidste stofstykker er quiltet fast over sammensyningen. Helt usynligt!

[I vores familie sværger vi til hæng-ting-på-styret-systemet Klick-fix, som betyder at alle vores kurve kan flyttes og bruges på alle cyklerne]

Stof-delen lynes på bøjlen hele vejen rundt indvendigt, så den kan tages af og vaskes i maskinen, hvis det bliver nødvendigt. Kanten foroven, der holder kurven fast rundt om bøjlen er af cowboystof, der er solidt og ikke giver sig.

I foret har jeg lavet to lynlåslommer til mobil, penge osv. Desværre glemte jeg at sætte en bred elastik i siden som jeg kan sætte en halvliters vandflaske i - det havde været smart. Bunden er syet med bævernylon, og for at gøre den stiv, har jeg skåret et stykke tyndt masonit i facon, som så er beklædt med samme bævernylon. Denne bund ligger bare klemt løst ned imellem sammensyningen med bund og sider, så den roder ikke rundt, men kan let tages ud når der er brug for vask.

Til sidst har hele kurven fået en kodyl omgang imprægnering (fra Harald Nyborg) så den er relativt vandafvisende.

Kurven var med på sommerferien og sad hver dag på min minicykel - jeg fik mange beundrende blikke og også spørgsmål til hvor man dog kunne købe sådan en flot cykelkurv!

Lidt mere strik til my self er det også blevet til i efteråret - en lækker, blød, selvkomponeret sweater-sag i Lana Grossa Fluffy Lala Berlin (uld, alpakka og mohair med lidt nylon for faconens skyld). Ikke for varm, lige tilpas til de der mandage på arbejdet, hvor der ikke er blevet lunt nok efter weekendens varmesænkning...

Gang i lidt af hvert

Ulrikke købte sidste år en B&O højtaler (en Beoplay A2) så hun har noget pænt der kan afspille musik fra hendes iPad eller iPhone. Den er lige til at have med, men manglede et beskyttende og smart etui. Det har jeg så lavet til hende - det skulle være i afdæmpede farver og ikke så patchwork-agtigt!

Jeg havde lige købt fingerbøl (tumbler)-skabeloner hos Ann i Patchworkhuset, så de måtte bruges - jeg er blevet vild med at sy på amerikansk. For og bagstykke til etuiet + et lille stykke med den lille skabelon til en kaffebrik blev syet sammen på en aften.

De medfølgende huller i acrylskabelonerne var for små til at jeg kunne markere hjørnerne med en vandopløselig tusch til syningen på stoffet, så jeg har selv boret dem op til 2,5mm. Ingen problem og nu kan de bruges!

Der er fremskidt på La Passacaglia - jeg er i gang med endnu en stor roset i grøn og har skåret til den sidste store roset i røde nuancer. Og så mangler der en masse små rosetter til fyld imellem...

I Kronborgquilterne er der flere der har syet Marias Fru Christoff - en lille projekttaske, der er god fordi der er kig-ind-vindue, så man kan se hvad man har i den. Jeg har syet den i balistoffer og vinduet er plast"voksdug" fra Silvan. Der er både en indvendig lomme og en stor lomme på bagsiden. Se Marias gratis tutorial her!

I vinterferien var vi en forlænget weekend på Falster og her er vi på Danmarks sydligste punkt. Matildes trøje var jeg netop blevet færdig med lige inden vi skulle af sted, så hun levede hele ferien med den på!

Jeg blev vild med de grå farver, så jeg er netop også blevet færdig med en trøje til mig selv i samme farve-kombi, men strikket som en traditionel Marius (med kun lidt twists ☺) Den må jeg lige have hjælp til at tage billede af...

Pudegaver, ferie og strikkekits

Puha - det er længe siden jeg har skrevet et indlæg. Og det er ikke fordi der ikke har været noget at vise frem.

Allerførst har jeg i et tidligere indlæg vist lidt quiltning på et pudebetræk jeg har lavet til min mor i 70års-gave. Dagen blev fejret for et par uger siden og jeg fik taget et billede af de to nye puder, da jeg havde pakket dem ind i cellofan:

Næste gang jeg er hos hende, må jeg lige tage et par bedre billeder af for- og bagside på dem. Jeg har syet et "livets træ" på den ene af puderne.

Vi vidste at hun var kørt afsted til festen, så vi var forbi hendes hus, fandt de gamle puder (meget gamle, jeg var ca. 15, da jeg syede dem) og fik sprættet det hullede og grimme betræk af. Så kunne jeg lægge monteringspuderne ind i de flotte nye betræk.Hun blev meget glad, men synes de nye var alt for fine til bare at bruge som læse-puder i sengen. Her de to gamle...

I fredags kom vi hjem fra efterårsferie på Skagen. Jo - vejret var superflot med sol og lune fra lørdag til tirsdag, men onsdag-torsdag - dér regnede det. Dog ikke så slemt som vi så på tv fra Hjørring-området!

Panorama-billede fra båken i Gl. Skagen (klik på billedet, så bliver det større):

Nordstranden op mod Grenen:

Ulrikke på Råbjerg Mile (hun gad ikke få taget et billede...):

I Skagen ligger der en Christel Seyfarth-butik, og der måtte jeg jo bare ind. Jeg fik det sidste kit til Flisesjalet - en model jeg ikke har set før. Og ovenikøbet er dette kit lidt billigere end de andre CS-sjaler. Opskriften er i hendes bog Fanø-strik, som jeg nu er nummer 1 i køen til på biblioteket!

Jeg måtte også have et lille kit til to huer med hjem:

Her er farverne mere tydelige:

Så der må snart lidt gang i pindene igen - her på det sidste er det kun blevet til et enkelt par sokker til manden. Lucy Boston kalder også og så to limede tæppe-toppe, der ligger klar til quiltning ☺

Sommerferiesysler

Da jeg var 15-16 år syede jeg nogle pudebetræk af resterne fra mit første patchworktæppe, et logcabin syet i alle mulige forskellige stoffer og ikke mindst stofkvaliteter. De to puder har min mor brugt som ekstra støtte når hun læser i sengen og nu er de helt slidt op (billeder af dem må vente til jeg har dem i nærheden... ) Jeg har målt dem, så nu skal jeg sy et 40x40 og et 40x50 betræk.

Materialerne er klar og perfekte til noget man kan lave i sommerferien. Kvadrater og salmiakker bliver det til. Her er den først side riet på pap og lagt op som det skal være - stoffet er en Jellyroll Moda Blush:

Sidste næsten-færdig billeder af repro-tæppet

I det næsten-færdige repro-tæppe har der længe været en splint i min fod, en torn i mit øje:

Den måde de to borter mødes i hjørnet er simpelthen for grimt. Vivi (ikke-blogger) kom med et supergodt forslag, da jeg brokkede mig i Kronborgquilterne: Applikér et stykke stof ovenpå og quilt igen!

Det gjorde jeg så - det så underligt ud, så længe den nye hjørnesten ikke var quiltet "ned" i tæppet:

Men med en quiltet blomst - så så det ud som om det havde været sådan hele tiden:

I dag har jeg lavet en label til bagsiden på quilten. Jeg har skrevet teksten med en pæn skifttype på pc'en i en størrelse, så det passer med labelen (købt i et sæt fra Hannes). Så har jeg printet teksten ud, tapet papiret op på et vindue, lagt labelen over og skrevet teksten med en vandopløselig blå pen (også fra Hannes). Og så har jeg stichet med to tråde moulinegarn (en mørkebrun og en brun-meleret):

Det lådne fleece er lige så blødt som det ser ud til! - Og de blå streger forsvinder med et sprøjt vand.

Ellers er påskeugen gået med dette her:

og det her:

Skiv'et er klar til at komme i vandet - skal bare lige have fat i vognmanden.

Island dag 3

Søndag stod vi op, spiste morgenmad på hotellet og så var det pakke-sammen-tid. Kl. 9.30 blev vi hentet af bussen og vores guide, der også var med på Golden Circle-turen lørdag. Guiden var en gammel, garvet islandsk herre, der vidste rigtig meget om Island, befolkningen, samfundsforhold, geologi, geografi og mange andre sjove ting. Han fortalte en masse, uden at det blev for meget og han fortjener (og fik) stor ros for sit arbejde. 

Vi kørte ca. ½ time og så var vi fremme ved Den blå Lagune - øens største og mest besøgte turistattraktion. Det var en kæmpe fordel at vi kom i en gruppe, for vi kunne gå lige forbi den allerede lange kø af mennesker, der gerne ville ind i denne udendørs svømmepøl. Vi fik lynhurtigt et blåt armbånd med en elektronisk chip, så kunne vi gå ind og klæde om i de luksuriøse omklædningsrum. Glem alt om hvordan den kommunale svømmehal derhjemme er indrettet i omklædningen!

Folk der kender mig ved, at det med udendørs badning, det er noget der sker meget sjældent og typisk kun i en kombination af et moderat alkoholindtag og sommeraftener med Øresundstemperaturer over 23 grader. Dvs. yderst, ekstremt sjældent. Derfor var det virkelig grænseoverskridende for mig at krybe badedragt (ja, jeg har da én!), tage et lille bitte håndklæde om skuldrene og så gå ud i vintertemperaturer med en vindstyrke der betød en chillfaktor så det føltes som minus 15! Men – her gik det stærkt – jeg fik hængt håndklædet på en krog lige ovenfor bassinkanten og så gik det i fuld firspring ned af lavatrappen – ned i det 39 grader(!!!) varme vand. Hvad kan jeg sige? Det var skøøøønt!

Nej - inden bade-nymfebilleder af fruen her på bloggen, men herover ser man dampen fra det varme vand, den blå himmel og de drivende skyer (og så mit baghoved). Det I ikke ser, er den relativt kraftige vind, der fik mit nakkehår til at fryse stift til i, hvis jeg løftede hovedet for meget op af vandet!

Jeg og husbonden (der ellers er dedikeret vinterbader og meget gerne i grødis) lå i vandet i 2½ time! Jeg var rynket som en rosin på hænder og fødder, da jeg modvilligt gik op af vandet igen. Undervejs konstaterede vi, at mit Olympus Tough kamera rent faktisk er tough’ft og kan tåle masser af vand. Vi både fotograferede og filmede video – ligesom alle kineserne og japanerne, der ellers var den fremherskende race på disse kanter!

Den blå Lagune får det varme vand som et restprodukt fra fjernvarme- og el-produktion i det tæt-ved-liggende kraft-varme-værk. Værket pumper 275 grader varmt damp op fra undergrunden, anvender det i kraftværket og når de er færdige med det, ledes det nu ca. 40 grader varme vand ud på lavamarken i området. Der var nogle fordybninger i lavaen, hvor vandet naturligt samledes som i nogle store bassiner, og islændingene begyndte at bade i det engang i 80érne, var det vist. Lynhurtigt rygtedes det, og så byggede man det flotte anlæg rundt om bassinerne, med omklædning, restauranter, wellness, parkeringsplads osv. Hvert år er der ca. 550.000 mennesker, der besøger lagunen. 

Endnu en faktuel oplysning til misundelse for os danskere: Vores guide fortalte, at en almindelig islandsk familie bruger for ca. 150 kr strøm om måneden og for ca. 200 kr varme! Det kan de takke alle de geotermiske anlæg for - kun meget få huse på øen er ikke opvarmet af fjernvarme fra undergrunden!

Kl. 13 var det afsted med bussen mod lufthaven, der ligger 20 minutters kørsel fra lagunen. Og så var det hjem til Danmark igen efter tre dejlige dage på Island. Vi vil gerne derop igen, men så skal det være nogle flere dage og foregå bag rattet på en mother-fu....4-hjulstrækker bil, der kan komme rundt på de små veje ude i naturen! 

Island dag 2

Lørdag morgen stod vi relativt tidligt op - tidligt, når man er på ferie i hvert fald. Bussen kørte fra hotellet kl. 9, og den var næsten fyldt op med os danskere, der skulle ud og se den islandske natur og de største seværdigheder på denne del af øen - turen kaldes også Golden Circle. Inden vi var hjemme igen sidst på eftermiddagen, havde vi kørt ca. 250 km!

Vi startede med et kort stop ved Skálholt - den gamle bispegård på Island. Området betragtedes i gamle dage som Islands hovedstad, inden Reykjavik tog over. Jeg fik ikke taget et ordentligt billede af den nyere kirke på stedet, men til gengæld et sjovt træhus lige ved siden af, helt pakket ind i græs!

Herefter gik turen videre mod Gullfoss, det kendte store vandfald, som alle turister besøger:

Helt vildt imponerende - vandmasserne var delvist frosset til pga. kuldegraderne og det var klogt at vi havde godt med tøj på - vinden oppe i disse højder var kraftig og bidende kold. Gullfoss får sit vand fra to store gletchere lidt nord for. Vores super gode islandske guide på turen (der var rigtig god til dansk og havde god humor!) fortalte, at man kan se at gletcherne bliver mindre år for år pga. den globale opvarmning. Hele februar i år havde der ikke kommet en dråbe regn (meget usædvanligt) og det havde også været varmere end normalt. Vi nød, som man kan se på billederne, godt af det flotte solskinsvejr!

Da vi var blevet godt kolde i kinderne ved Gullfoss, kørte vi ca. 20 min tilbage samme vej som vi var kommet. Frokosttoppet var ved Geysir - de berømte gejsere, der spinger med faste tidsintervaller.
Det var underligt at gå udenfor og se det næsten kogende vand løbe hen over jorden i området - og skiltene advarede om ikke at røre ved vandet, da man kunne blive forbrændt!

Vi stod og holdt øje med Strokkur - den mest aktive af gejserne for tiden. Det skifter lidt fra hul til hul, pga de hyppige jordskælv i området. Strokkur-hullet var ca 1,5 meter i diameter og vandet bevægede sig rundt og rundt, op og ned og med ca. 8 minutters interval sender den en ca. 25 meter høj søjle af vand op i luften. Selvom man står og kigger og kun venter på det, så bliver man helt forskrækket når det sker!

Billedet herover er taget da vi var gået lidt højere op af bakken - det er Strokkur der springer igen. Efter vi havde set på gejserne, spiste vi frokost i restauranten i baggrunden.

Det sidste stop på Golden Circle-turen var ved Thingvellir - det gamle tingsted på Island. Det var her lovsigermanden (!!!) stod en gang om året og udstedte dekreter, afgjorde tvister og i det hele taget styrede landet. Det er samtidig her at brudlinjen mellem den nordamerikanske og den europæiske kontinentalplade er - hvert år bliver der længere og længere imellem de to forkastninger og på et eller andet tidspunkt vil Island brække over i to dele.

Da vi stod på lovsigermandens plads (der hvor man tror at det var) fik jeg øje på disse sten, der havde lagt sig til rette øverst på forkastningen mod den nordamerikanske del. Naturens lune eller har der mon været mennesker involveret...?

Et kig ned gennem slette-området - ingenmandsland:

På billedet ses også en speciel form for vulkan - en skjoldvulkan - fordi den ligner et vikingeskjold, der ligger på jorden. Det er den helt snedækkede flade bakke i baggrunden.

Vi var hjemme igen på hotellet, trætte af al den friske rene luft og mætte på oplevelser. Maverne mættede vi senere på aftenen på en vikingerestaurant ved havnen i Hafnafjordur. Meget specielt med vikingeudklædte unge tjenere. Vi spiste hvalbøffer af Minkehval (vågehval) - det havde konsistens som bøf, men smagte mere som fisk. Ikke grimt, men heller ikke noget vi ville vælge igen. Nu har vi prøvet det.

Patchwork på islandsk

På den første dag på Island, hvor vi var på egen hånd i Reykjavik, tog vi bussen ud til Virka, en stor stofbutik med hele underetagen fyldt med patchwork-slaraffenland.

Jeg kom i snak med ejeren af butikken, der havde åbnet den i 80'erne. Den er selvfølgelig den eneste butik af sin art på Island. Hun har selv syet alle modellerne i butikken, og der var MANGE (hun gav mig lov til at tage billeder):

Hele kælderen var dedikeret til patchwork og quilts og de var arrangeret meget smagfuldt:

Og der var MANGE stoffer - men knap så mange skårne små stykker, som jeg kunne ønske mig. Jeg er ikke helt så tilbøjelig (læs: jeg er ikke tålmodig nok) til at få personalet til at stå og skære 25 cm stykker til mig - nej hellere stå og bladre i FQ's (som her i butikken var i halv størrelse). Priserne var en anelse lavere end i Danmark.

Ejeren af butikken synes det var så sjovt, at min husbond havde plantet sig i boligindretningsafdelingen med sin iPad. Så var han optaget, og jeg kunne bruge den tid jeg skulle.

(Bagefter gik vi lige over gaden, hvor der var Outdoor-Outlets og en stor 66 North-butik - så fik han sin lyst styret)

Mine indkøb begrænsede sig til souvenir-stof med Søpapegøjer (lunder). Jeg blev kaldt Lunde i mange år af min legekammerat, da jeg var barn, så de betyder noget for mig. Jeg skal nok finde noget at bruge det til. Lunder er Islands svar på Den lille Havfrue, som souvenir-genstand betragtet!

... og så lidt halve FQ's i noget der ligner repro-stil. Men ellers ikke meget reprostof i butikken.

Vi havde kun håndbagagekufferter med, så vi skulle ikke købe alt for vildt ind på rejsen. Men dette lidt kunne sagtens klemmes ned da der skulle pakkes!

Som quilt og patchwork-aficionado er et besøg i Virka et must, når man er på Island. Og det tog kun 5 minutter med bussen fra centrum.