lørdag den 14. januar 2012

På udsalg hos Le Quilt

Sikke et skønt vejr! Sådan så det ud fra mit stuevindue i morges:

Nede til højre for solen er det Hven og Øresund. Sikke en himmel!

I går aftes opdagede jeg, at Le Quilt i Frederikssund har udsalg til og med i dag, lørdag. Så jeg besluttede at jeg skulle afsted på en lille tur - jeg er alligevel alene hjemme pga. spejdertur for mand og barn.

Jeg tog nogle blokke fra Designudfordringen med så jeg kunne købe stof til stolper og kanter:


Ja - nemlig - temaet er jo lilla - det er jo til Ulrikke !

Jeg havde også nogle sammensyede balikasser med, så kantstof til dem kom også med hjem:


Det var straks sværere at finde noget der passede godt til både de pink/lilla, blå og grønne balikasser, men det her tror jeg blir godt. Hmm... lilla-agtigt ikk? Og det var faktisk ikke meningen...

Derudover fik jeg købt Steam a seam lite og et par Machingers Quiltehandsker - dem har jeg haft kig på længe, da jeg ellers bruger et par havehandsker (indkøbt specielt til dette) men de er bare så varme. Glæder mig til at prøve de nye næste gang jeg skal maskinquilte. En meter af noget mellemfoer i bomuld/bambus kom også med i posen - det var ret billigt og føles dejlig blødt.

På vej tilbage fra Frederikssund var jeg forbi Idémøbler i Hillerød. Jeg skulle lige rekognocere efter en ny sofa, og det er meget lettere når man er alene. Hvorfor vi gerne vil have en ny sofa, anes måske på dette billede:


Selvom det er søde Ronja der er i fokus, så kan man vist godt fornemme graden af forfald på den lyse skindsofa. Puderne er ligesom krympet og fylder slet ikke møblet ud, og putte-med-hinanden-potentialet er slet ikke til stede mere. Manden min vil hellere ligge på Ronjas fatboy på gulvet end oppe i sofaen, når vi ser tv - men Ronja er jo også godt tilfreds med sofaen... Men vi skal nok benytte os af et udsalgstilbud snart, tror jeg

5 kommentarer:

  1. Så flotte stoff du har handlet! Jeg liker fargene dine, de er så friske og fine! Men hva skal det bli av alle de fargerike blokkene? Det er jeg spent på å se!
    God helg!

    SvarSlet
  2. Jamen så ser det ud til, at der snart er nye projekter at vise frem. Altid spændende at se det færdige resultat.

    SvarSlet
  3. Laekkert. Blokkene fra designudfordringen er jeg helt vild med. Ny sofa, tror du det kan faa Carsten til at overlade fatboyen til Ronja hihi???? Vi koebte ny skindsofa da vi var hjemme i sommer og lige siden sidder Jm ovre i en af min mors gamle skindstole. Du taler om et krammested hihi.

    SvarSlet
  4. Hej Marie

    sikke skønne sager du har haft med hjem fra Le Quilt ..
    glæder mig til at se mere ...når tid er ...
    spændende med sofa kig ...
    rigtig god aften til dig knus♥

    SvarSlet
  5. Fine stoffer du har købt på udsalg, det skal nok blive flot til dine kasser og blokke.
    Hvor ser Ronja sød ud som hun ligger der på sofaen og hun er helt sikkert tilfreds med sofaen som den er ;o)

    SvarSlet

Hej! Du er velkommen til at skrive en kommentar her. Mange hilsner Marie