søndag den 29. oktober 2017

Mit Fuzzy Lucy Boston er færdigt

Jeg lagde et billede af den første blok op i september 2014, så lidt mere end tre år har dette tæppe været undervejs. Se alle indlæg om tæppet her. Det er syet i hånden på amerikansk og er også håndquiltet.

Først et par billeder taget inden den meget store quilt røg en tur i 2xMiele - vask og tumbler, på to af siderne er der to kantborter, quiltet med hver deres mønster:


Man kan stadig ane de blå streger fra den vandfaste pen, men det forsvinder helt og aldeles efter en 40 graders vask (med 5-6 Beckmans klude for at tage eventuel overskudsfarve fra stofferne. Kludene var mørk lilla/grå da de kom ud af maskinen!)


Efter vask og tørring får quilten den tekstur jeg så godt kan lide: Quiltningen popper mere op og tæppet får liv - den ligner noget der har været i brug i mange år - på den fede måde!

Det er ca. 250x250cm og jeg har brugt 4 af de hjørneblokke jeg havde i overskud til hjørnesten i kanterne og til en label på bagsiden - jeg kan åbenbart ikke tælle.


Stofferne er en skøn blanding af alle mine reproduktionsstoffer fra Patchwork-husetHelene Juul og Køge Patchwork.


Fordi det er et stort sengetæppe og det er meget tungt i sig selv, har jeg brugt den tyndeste volumenvlies til mellemfoer. Alligevel popper det så fint:


I dag - udfordret af stormen Ingolf - fik jeg hjælp til at tage et billede i solskinnet. Far og datter synes de er morsomme og driller med at vende bagsiden udaf - men så kan jeg jo fortælle at bagsidestoffet er ekstra bredt fra Hannes, og mønstret passer så flot i stilen til tæppet.


Sådan, nu vender det rigtigt - det er da smukt!!!


Og med min egen signatur på labelen på bagsiden...


Marie er tilfreds!

3 kommentarer:

  1. Hvor er det blevet flot. Utroligt at det bliver så "floffy" med det tynde mellemfor.
    Mon vi skal se den ægte vare i kronborg quilterne!!

    SvarSlet
  2. Kan godt forstå, at du er tilfreds. Det er virkelig flot - både hængende fra terrassen og liggende på sengen.

    SvarSlet
  3. Waw, hvor er det flot, det må have taget flere år at sy. Håber mit totalt nybegyndte bliver lige så flot MVH Esther

    SvarSlet

Hej! Du er velkommen til at skrive en kommentar her. Mange hilsner Marie