torsdag den 16. januar 2020

Julesække og materialemappe

Da december nærmede sig og tingene blev fundet frem fra skuret, så synes Ulrikke at det var synd for kæreste-Lucas at han ikke også havde en fin julesæk til hans adventsgaver. Og når man bor her, så får man adventsgaver og så må man jo også have noget som nissen kan lægge gaven i. Derfor måtte jeg jo i gemmerne og finde stoffer, så Ulrikkes julesæk kunne få en makker - den til højre er den nye, hvor nisse-uglen selvfølgelig har fået stort skæg, når nu det er til en dreng ☺




I maj, da vi i Kronborgquilterne havde besøg af Rosane og fik nye og friske stichery-tips, lavede jeg en prøveklud med nogle af de nye sting. Den har jeg her i efteråret syet ind som forside på en materialemappe - alle de små trekanter på for- og bagsiden er skåret med Accuquiltmaskinen og syet sammen på amerikansk.




 Selve mappen og indhold er købt hos Tante Andante.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Hej! Du er velkommen til at skrive en kommentar her. Mange hilsner Marie