mandag den 14. juni 2010

En grøn dækkeserviet

Imellem pakke 7 og 8 i Harmonien måtte jeg jo have gang i noget andet. Derfor klippede jeg i sidste uge til endnu en dækkeserviet i samme mønster som den her og den her, jeg tidligere har lavet.


Da jeg syede midterstykket syntes jeg simplethen, at farverne jeg havde valgt var lige til at kaste op over, men nu hvor den har fået kanter og den mørke lukkekant, så går det an. Blomster-quiltningen er tegnet efter en skabelon fra Speich. Den blev færdig i går søndag, hvor jeg også fik syet en hemmelig gave til en veninde - den kommer på senere... Og jeg fik syet lidt på Harmoni-sommerfuglene... og så fik jeg strikket en strømpe færdig i går aftes, imens vi så sæsonafslutningen på Desperate Housewifes...

I dag har jeg efter arbejde tvunget mig selv til at støvsuge min bil, der skal til service i morgen, den lignede en losseplads indeni og det kan man ikke være bekendt, når værkstedet gør sig den ulejlighed at vaske bilen udvendig. Og tænk - måske - kan det også være at jeg selv nyder den pæne bil lidt den næste uges tid ;-)



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Hej! Du er velkommen til at skrive en kommentar her. Mange hilsner Marie