Status lige nu: Det regner voldsomt og har gjort det siden engang i nat - uden ophold. Samtidig blæser det temmelig meget - 10-15 m/s. Vi er 4 mennesker og en hund i en båd på størrelse med en stor campingvogn.
Men jeg kan da opregne en del gode ting - altså kort sagt: Det ku' sgu være værre!
- Båden ligger med stævnen op i vinden så vi hører den mere end vi mærker den
- Vores kaleche er tæt (indtil videre...)
- Vi har okay med regntøj
- Ronja er morgenluftet og skal ikke ud de første mange timer. Hun hader at blive våd!
- Vi har rigeligt med Nescafé
- Vi har et kanon-godt signal på tv-et, så Tourmalet-etapen i eftermiddag er sikret
- Matilde og jeg har bestilt billetter til Harry Potter film7/del2 i 3D i eftermiddag. Vi skal bare lige finde et tidspunkt, hvor vi kan bevæge os de ca. 1½ km op til Frederiksværk by og blive mindst mulig våde på vejen.
- Vi har masser af ulæste bøger
- Jeg har masser af endnu ikke sammensyede balikasser
- DMI lover lidt mindre regn og blæst sidst på eftermiddagen
- Det ser ud til at vi kan sejle herfra i morgen (næsten ingen regn og meget lidt vind)
- Lørdag ser endnu bedre ud
- Jeg gad godt komme i bad, men jeg gider ikke kæmpe mig op til badehuset på havnen, sålænge det regner så meget!
- Vi mangler sukker til kaffen og teen - jeg brugte det sidste i morges
- Vi er også løbet tør for syltetøj
- Ulrikke savner en dvd-afspiller
- Efter lørdag lover DMI bare regn, regn, regn

1 kommentarer:
Man får lidt ondt af jer, selvom det lader til at humøret er nogenlunde. Jeg må indrømme, at jeg var glad for at sidde indendørs i dag ... det har godt nok regnet. Håber det ser bedre ud i morgen.
Send en kommentar
Hej! Du er velkommen til at skrive en kommentar her. Mange hilsner Marie