fredag den 4. november 2011

Lilla hækl'

Jeg har igen taget et spring ud af min comfort zone og har på opfordring fra Ulrikke kastet mig over at hækle (!!!) Jeg syns' det er hårdt for håndled, hænder og især tommelfingre!?

Ønsket er en poncho, som hun vil have med i skole og tage på derovre, altså ikke en overtøjs-model. Vi fandt denne her hos Garnstudio og selvfølgelig vil Ulrikke have den i lilla farver. Min sædvanlige net-garns-pusher havde ikke Paris-garn, så jeg bestilte hos Krestoffer (og opdagede at de er naboer til min Bernina-mand i Odense...).


Her er hvad jeg har nået indtil nu - den blir' da ret flot synes jeg! Det er kun stangmasker, så det kan jeg lige klare (og der ligger forøvrigt en glimrende hækleskole på Garnsstudios hjemmeside - det er godt for sådan en hækle-analfabet som mig).

I dag er det fredag, og så har jeg tidligt fri! På denne tid af året er jeg kun hjemme i dagslys fredag-lørdag-søndag, så det skal udnyttes:


Jeg har her lagt mit Dear Jane op på gulvet i stuen - alle trekantblokkene er lagt rundt omkring på de rigtige pladser og så er de "massive" trekanter placeret imellem - jeg skal jo sikre mig at de ikke kommer til at ligge liiige op af en blok med det samme stof. Nu kan jeg komme igang med at sy trekanterne sammen og så på midterstykket.

Flere spørger hvormange meter af det hvide stof jeg har brugt. Jeg mener, at jeg har købt 9 meter ialt, men jeg er ikke sikker - det kan muligvis være lidt mere. Men jeg har noget i overskud - jeg skal kun bruge noget til den hvide bølgekant yderst på tæppet. Køb 9 meter, så er der nok!

3 kommentarer:

  1. Hvor bliver det dog bare smukt. Har lige set et med buet kant og uden. Det gør altså en stor forskel.

    SvarSlet
  2. Jeg er altså bare så imponert over alt arbeidet du har lagt ned i dette teppet. Det blir så flott!

    SvarSlet
  3. Hvor er det flot!! Helt fantastisk.

    SvarSlet

Hej! Du er velkommen til at skrive en kommentar her. Mange hilsner Marie