lørdag den 2. juni 2012

Bustur med Kronborgquilterne

I dag har jeg været afsted på Kronborgquilternes årlige bustur. Denne gang kørte vi først til Næstved, hvor vi var på besøg hos den meget lille butik Sy og Ide. Vi kunne lige akkurat være der, når vi fordelte os i selve butikken og baglokalet, hvor der stod kaffe klar til os.

Der var i mine øjne ikke det helt store udvalg af stoffer som jeg kan lide dem, så jeg købte nogle miniknappenåle, nogle smarte ark hvor man kan printe stamps-mønstre på og noget rispapir.

Vi spiste frokost - meget lækkert smørrebrød fra nabobutikken.

Derefter gik turen videre til Sorø, hvor vi skulle besøge Sy og Rens. Her havde jeg heller ikke været før, men jeg har altid været imponeret af hendes stande på messerne, og hun har vist også vundet publikumsprisen for flotteste stand i 4 år i træk. Butikken skuffede heller ikke - en meget flot butik og med god plads til os alle sammen. Eneste minus for mig personligt var at ingen af butikkerne havde reprostoffer, da det var dét jeg var ude efter.

I Sy og Rens fik jeg købt limspray, volumenvlies, bambus-mellemfoer, en smart pincet til at fiske trådender og en lille smule stof blev det også til:

Vel hjemme igen i Snekkersten skinnede solen og jeg fik en time i gårdhaven!
Så - det var sæsonafslutningen i Kronborgquilterne for 2011-2012 - vi ses igen i august!

PS. Jeg nåede at få geocachet i begge byer - 2 ved sygehuset i Næstved og 1 ved Sorø Privatskole. Igen en god kombi af mine to hobbies!

3 kommentarer:

  1. Lyder som en god dag... Fint stof du fik :)Det blomstrende mulitifarvede kan jeg rigtig godt lide.

    SvarSlet
  2. Hej Marie. Fine indkøb ... men skal du have repro-stoffer i stor stil, så ved du jo godt, at du skal komme over til mig ;-)
    Lige en lille rettelse ang. Vinder af prisen "Årets Butik" ... forrige år i Skærbæk DELTE Sy og Rens førstepladsen med mig ;-)
    knus og fortsat god weekend!

    SvarSlet
  3. Sikken en dejlig dag du har haft...og reprostoffer er der ikke så mange der har..faktisk kender jeg kun til at Helene Juul har det og så også Ann fra Patchworkhuset i Brøndby. Så du må den ene eller den anden vej :-) Knus og hav en dejlig søndag :-)

    SvarSlet

Hej! Du er velkommen til at skrive en kommentar her. Mange hilsner Marie