søndag den 13. januar 2013

Rigtig små harlekin'er

Efter at Dear Jane er blevet færdig, er jeg sådan lidt... hmm... rastløs! Undervejs de sidste par måneder, sideløbende med quiltningen på Dear Jane, har jeg syet ganske små salmiakker - harlekinsfirkanter - sammen. Det færdige stykke patchwork skal bruges til yderside til denne toilettaske-model:

Billedet er lånt på siden hvor opskriften ligger!

Men min yderside bliver altså sådan her:


For visualisering af hvor små de er, så kan du her se en sammenligning med en almindelig tændstik:


Bagsiden er faktisk ret flot også...


Stofferne jeg har brugt, er rester fra dette tæppe. En del af strimmel-enderne har jeg skåret midt igennem på den lange led, og så tegnede jeg salmiakker, der lige præcis passede til denne strimmelbredde.

Nu ligger det klar til når jeg får tid til at sy toiletpung - altså den model, for hold da op - jeg er i gang med tre andre, ens toilettasker - samtidig! - lige nu. Jeg er ved at lave forberedelser til en sy-sammen-dag i Kronborgquilterne næste lørdag, hvor vi skal sy en toilettaske og for at kunne lave instruktioner med billeder og måske en tutorial her på bloggen, så er jeg nødt til at sy den igennem og tage billeder.

Her var jeg ikke nået så langt, der ligger klar til tre forskellige tasker i hver sin stil:



I dag er jeg nået meget længere med dem alle tre, men de billeder må vente...

PS. I dag er Dear Jane blevet vasket i maskinen for at fjerne de sidste rester af blå tusch og generel snavs fra 2 års håndtering, både i sofa og på gulv. 3 klude Dr. Beckmanns Colour & Dirt Collector blev lagt ind med tæppet og de var helt brune da de kom ud igen. Ingen farver fra stofferne var løbet ud på det hvide - pyha!

Derefter fik tæppet nogle tæsk i tørretumbleren, så nu er det blevet dejligt "crinklet" og quiltningen puffer mere op. Hmmmm.... skønt!




PSS. Og så har jeg bestilt garn: En sweater til Matilde i Drops Big Merino og en cardigan til mig selv i Yak fra Markno. Hanne lokkede med at det bløde garn er på tilbud for tiden!

1 kommentar:

  1. Hold da helt fest for et arbejde. Det er jo mikrostykker du har syet sammen. Gog toilettaskedag paa loerdag.

    SvarSlet

Hej! Du er velkommen til at skrive en kommentar her. Mange hilsner Marie