søndag den 2. februar 2014

Messe i Rødovre

Vi var tre madammer af sted på tur i dag til Alt om Håndarbejde's messe i Rødovrehallen. Vistnok 7 patchworkbutikker var repræsenteret og derudover masser af strikkegarn. Lidt med glas, perler, scrapbooking og andre kreative hobbies kunne man også finde. Vi synes det var godt og der var fin plads. Måske var det fordi det var søndag, men at dømme efter parkeringen var der rigtig mange mennesker!

Her er mine indkøb:


Lidt reprostof fra Patchworkbutikken i Køge, Loralie panel med hunde og tilhørende stoffer fra Annes Patchwork (tidl Bamsebo) og Chenille, en supergod bog til EQ7 fra Baliquilt i Korsør og et enkelt nøgle lækkert farveskiftende garn. 

Jeg sidder herhjemme i sofaen og har bladret bogen igennem. Bare jeg dog havde masser af tid til at sidde og lege med EQ...

Garnet skal blive til et lunt halsrør, det kan jeg godt nå inden vinteren er forbi!

Vi fik snakket med Laila fra Baliquilt, hvor vores sommerudflugt med Kronborgquilterne går til i maj. Det skal nok blive sjovt at komme på besøg hos hende!

3 kommentarer:

  1. Jeg var afsted i går og kom hjem fyldt med inspiration og også et par gode indkøb... Man bliver nemt fristet. :) jeg synes det er sjovt at være på sådan en messe hvor ALLE på en eller anden måde er bidt af en gal kreativitet, synes du ikke?

    SvarSlet
  2. Herlige indkoeb. Sjovt. Chenille ligger ikke saa langt fra sommerhuset.

    SvarSlet
  3. Sikke nogle dejlige indkøb, det er altid dejligt at blive inspireret på disse messer, man bliver fristet af mange skønne ting. Nu er der snart messe i Middelfart (midt marts) så vi jyder også kan blive inspireret!

    SvarSlet

Hej! Du er velkommen til at skrive en kommentar her. Mange hilsner Marie