søndag den 10. august 2014

Cowboy-stol

Vi har længe haft en gammel kontorstol stående i kælderen - det er en ret god stol (reddet fra udsmidning fra en større, offentlig arbejdsplads beliggende i Værløse inden de lukkede og flyttede butikken til Jylland...) men dens betræk var ikke så lækkert:


Ulrikke ville ikke bruge den fordi den var grim og ulækker. Men det vil hun godt nu:


Jeg har gemt gamle cowboybukser i stedet for at smide dem ud. Og med lidt sammensyninger, så bliver det til fint og slidstærkt møbelstof.


Der er opbevaringsplads til mini-iPad og smartphone i baglommerne:


Jeg har også fået syet fødselsdags-dækkeservietten fra QuiltMyDesign færdig - desværre for sent til at kunne bruges til ham i huset der fyldte 45 i torsdags...


I følge Linnettes mønster, så skal flagene på ranken foroven i himlen først syes på når de tre lag er samlet. Det tænkte jeg ville være bøvlet mht. risikoen for synlighed af stingene på bagsiden, hæftning af ender osv, så jeg syede dem inden jeg sandwichede:


Jeg tegnede ranken op med blå pen - så vidste jeg hvor jeg kunne sy flag. Så sandwichede og quiltede jeg rundt om græs og huse og quiltede den sorte quiltesøm i den blå streg. Og så lukkekanten på til sidst.

Søndagen har også stået på sandwich i større mål - Pansy-tæppet er blevet lagt sammen med bagside og 2 lag 80/20 mellemfoer - det er jeg spændt på. Jeg kan tænke mig at det bliver lidt mere vamset, tykt og lækkert med to lag.

Igangværende: Pudebetræk til mormor-puder.


4 kommentarer:

  1. Genial ide, med cowboybukser til betræk, smart.

    SvarSlet
  2. Smart ide med gamle cowboybukser som betræk :)

    SvarSlet
  3. Det er hvad jeg kalder en cool stol!

    SvarSlet
  4. den kontorstolen ble bare så flott! og så kjekt med lommer bakpå!

    SvarSlet

Hej! Du er velkommen til at skrive en kommentar her. Mange hilsner Marie