mandag den 31. august 2015

Roskilde-festival for patchworkere

I lørdags var vi 6 piger på tur til Roskilde (praktisk med en bil med ekstra bagsæder!). Inden vi gik i krig med udstilling og butikker, så måtte vi traditionen tro lige have noget at styrke os på:


Denne quilt havde jeg glædet mig meget til at se - jeg har fulgt med i Marias anstrengelser og symaskineproblemer undervejs med at få den færdig (det er kun på Instagram at Maria har fortalt om udfordringerne). Gravity-quilten viste sig at være væsentlig større i virkeligheden end jeg havde forestillet mig - den er stor nok til at agere sengetæppe på en dobbeltseng - og den er superflot og meget fint quiltet - især når man tænker på at en del af den er quiltet på en maskine med et meget lille "hul". Godt gået Maria ♥


Her er mine indkøb:


Stort roterende skæreunderlag og Aurifil-tråd fra Patchworkbutikken.
Lidt grove hørlignende grå stoffer (30x110cm) og 28mm skærehjul fra Helene Juul.
Tre ruller pynte-bånd fra Hannes.
Hør/bomuld, blonde og 10 stk. lilla balistof fra QuiltMyDesign.
Diverse repro-fat-8's og en rulle røde stoffer fra Patchworkhuset.

Røde stoffer er ellers ikke lige mig, men nu skal jeg også have lavet mig en flagranke, der både kan bruges til jul og ved fødselsdage. Vi har ingen flagstang, så vi må kompensere på anden måde... ☺

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Hej! Du er velkommen til at skrive en kommentar her. Mange hilsner Marie