tirsdag den 28. juni 2016

Indflytning i mit nye sy-værksted

Ja ja ☺- nu har jeg fået flyttet alle tingene og stofferne fra skabet i kælderen op på mit nye værksted. Alt skal på plads på reolen, i kommoden, i bedrollers under sengen, i glasskabet på væggen og i et ekstra skuffedas under det kæmpe hævesænkebord. 


Desværre har bordet en irriterende bue i pladen, så jeg må nok bide i det sure æble og købe en stor mdf-plade, få den skåret i det rigtige mål (1x2 meter), male den og montere den i stedet. Jeg vil ikke bare vende pladen omvendt, da jeg tror jeg bliver irriteret over de ting der falder ned mellem buen og væggen. Men hold nu op det bliver luksus med det store bord, både symaskinen, quiltebordet og den store skæreplade kan være der, uden at jeg skal flytte på tingene.


På kommoden ved vinduet skal jeg have Accuquilt-maskinen - det kommer til at passe så fint både i højden og med pladsen.

Det blir' så godt!

4 kommentarer:

  1. Superdejligt syværelse - og masser af gode ting og sager.
    Gad vide om du også fik tanken under indflytningen, om det hele nu kan være der alt sammen;-D
    God dag
    Lisbeth

    SvarSlet
  2. God fornøjelse med indflytningen. Det er helt specielt og et skønt arbejde :-).

    SvarSlet
  3. Marie - jeg er jo vildt bagefter. Til lykke med fødselsdagen. Dejlige gaver du har fået.
    Du er bare så dygtig, hvad enten det er håndværkerarbejde eller det fineste "småtteri" i patchwork.
    Spændende at se, når syværkstedet er kommet helt på plads. Det bliver det rene svir, når der skal findes frem fra lageret.

    SvarSlet
  4. Noej hvor laekkert. Tillykke.

    SvarSlet

Hej! Du er velkommen til at skrive en kommentar her. Mange hilsner Marie