søndag den 6. juni 2010

Blød lille 10" syboks

Så fik jeg syet min første lille syboks eller penalhus, eller hvad den nu ender med at blive brugt til.


Den er syet i japanske stoffer, dels fra lageret, dels fra Stjernestoffer. På den ene side har jeg lavet en hjerteapplikation med en SunBonnet Sue, men desværre har jeg fået placeret den lidt langt væk fra lynlåsen.


Modellen er god og rummelig, men jeg synes godt nok det var svært, da jeg skulle folde enderne og sy igennem 4 lag sandwich med top, termolam og inderstof  og lynlås - ikke nemt.... Jeg tror at den næste bliver med volumenflies i stedet for termolam. Og så har jeg nu forstået hvorfor lynlåsen iflg. opskriften skal være så meget længere end kvadratets side - min lånlås var kun 5 cm længere, og det gjorde det meget svært at sy den fast på cylinderen!




3 kommentarer:

  1. Den er blevet rigtig fin din syboks og så den første, jeg har ikke prøvet endnu...men det kommer jo nok, så lige nu nøjes jeg med at beundre alle andres.
    Det er også en flot blok du har fået lavet med skibet til harmonien.

    SvarSlet
  2. Hvor er din boks blevet sød. Mon der ikke snart kommer nogle flere?

    SvarSlet
  3. Jeg synes du er sluppet rigtig godt fra din første syboks - den er da rigtig fin ;o)

    SvarSlet

Hej! Du er velkommen til at skrive en kommentar her. Mange hilsner Marie