tirsdag den 5. april 2011

Ugle-vest til Ulle

Nej, vi kalder faktisk ikke Ulrikke for Ulle, men det er der mange af hendes veninder der gør. Hun har altid været vild med ugler, og jeg har efterhånden samlet en del uglestof, som jeg (på et tidspunkt) skal sy ting til hende af. Men da jeg i fredags skulle købe tråd i vores lokale, lidt tarvelige (i den forstand at den ikke er særlig god) stofforretning (Stof2000), stod der noget uglestof jeg ikke havde set før til 59 kr/m. Jeg købte en meter, og søndag eftermiddag (efter en tur til Kreativ hobbymesse i Roskilde) gik med at quilte en vest til Ulrikke. I går mandag måtte jeg så i Stof2000 igen, denne gang for at få lidt lilla til lukkekanterne. Og så blev den helt færdig i går aftes. I dag har hun stolt haft den på i skole og fået meget ros for den:

Behøver jeg sige, at lilla er hendes ynglingsfarve? Helt tilfældigt havde hun blusen, der er præcis samme farve som vestekanterne!

Til messen i Roskilde holdt jeg mig virkelig i skindet. 5 miniFQ + en 10stk. 20x25cm stofpakke fra QuiltMyDesign, en tre-stks bittelille stofpakke fra Gittes Æsker, som lige passer til Dear Jane + en FQ med køer på fra Speich. Jeg fik ikke taget billeder inden jeg lagde på plads i skabet... Ko-stoffet har jeg været i gang med i dag - I ser billeder så snart dette sjove projekt er færdigt!

På messen var der også en sjov fyr der solgte vandperler. De kan ses her. Jeg købte en enkelt pose, og har prøvet at plante en af mine phalenopsis-orkideer i perlerne. Spændende hvordan det går...?

3 kommentarer:

  1. Rigtig sød vest,og rigtig sød datter.
    Det ser spændende ud med de vandperler.

    SvarSlet
  2. Hvor er din nye vest sej Ulrikke. Dejligt at have en Mor, der bare kan sådan noget.

    SvarSlet
  3. Det ser så fint ud med en orkide i vandperler :-D. Hvis du skal bruge flere vandperler til dine orkideer sælges de billigt her :0) aquaperler.dk

    Kærlig hilsen

    Mette

    SvarSlet

Hej! Du er velkommen til at skrive en kommentar her. Mange hilsner Marie