tirsdag den 15. november 2011

Færdig med hækl for denne gang!

Der har hvilet et produktionspres på mine skuldre de seneste dage! Ulrikke ville meget gerne have sin poncho på i dag, da dagen i dag var lidt speciel: Hun har været til kontrol på Riget med sin nye hjerteklap - og alt så heldigvis perfekt ud. Hun skal først komme igen om et år - fantastisk! Og hun er stadig ét af kun to børn på hendes størrelse, der har fået en ny hjerteklap via lysken på Rigshospitalet.

Ponchoen fik jeg hæklet færdig i går aftes inkl. blomst, og i morges inden vi kørte afsted nåede jeg at hæfte alle enderne:


Bagefter Riget tog vi til Statens Museum for Kunst, hvor vi lige var en tur indenfor og se guldaldermalerierne (Farmand og Ulrikke havde ikke været der før og man skal benytte sig af den gratis adgang!). Bagefter var vi på geocachertur rundt i Østre anlæg.

Sikke en god dag!

3 kommentarer:

  1. Jamen det er jo skønt at Ulrikke er kommet så godt igennem den store omgang. Til lykke med det. En meget fin poncho at kunne tage på, og sikke nogle farver.

    SvarSlet
  2. Hvad gør man ikke for sine børn. Dejligt for jer med den gode nyhed og skønt for Ulrikke, at hjertet har det fint og ikke mindst at hun havde den nye fine poncho på :-).

    SvarSlet
  3. Skøn poncho du har lavet, fin lille blomst du har sat på foran,og dejligt med gode nyheder fra hospitalet.

    SvarSlet

Hej! Du er velkommen til at skrive en kommentar her. Mange hilsner Marie