lørdag den 7. april 2012

Miniquilt-planer

Flere af sy-kollegerne fra Kronborgquilterne har syet et repro-sampler-tæppe efter et mønster fra Patchworkhuset. Som min kære husbond så rigtigt siger, så HAR vi jo ikke brug for flere tæpper - derfor vil min kommende, endnu ikke påbegyndte men dog planlagte patchworkudfordring være at lave et tæppe - i ministørrelse.

Her er et af originalerne:


Jeg har tegnet blokkene af i EQ5 (ja, jeg ønsker mig ver. 7 i fødselsdagsgave) og skaleret dem ned til 4½", så er jeg spændt på hvor småt det bliver. Stofferne vil blive blå, rosa og lidt brune repros, dels dem jeg købte hos Patchworkhuset ved en aftentur derind for en måned siden:


Og dertil lidt supplement, som Helene Juul var sød at pakke og sende til mig ved hendes fødselsdagsudsalg i sidste weekend - købt til halv pris:


De er bare så smukke, så man får tårer i øjnene

Så er jeg gået i gang med at quilte Dear Jane. Jeg kan bare sige til jer der syr blokke - quiltningen af tæppet er IKKE lige noget man bare laver. Hold da op - det tager tid!

Her har jeg quiltet tre af de midsterste blokke - det er meget svært at se på billedet...


Til slut et billede af den stolte ejer af Designudfordringstæppet. Ja, hun vidste godt at det lå klar efter spejderturen, hun har været med i processen og fx selv valgt lilla som hovedfarve og at der skulle være buer i kanten, men hun er glad for at det nu er færdigt og kan bruges:


God påskeferie til alle!

4 kommentarer:

  1. Miniquilt, det lyder spaendende. Sig mig er Madam Blaa ogsaa forsynet med taepper?????? Ellers kunne det jo vaere at du skulle.......
    (Carsten slaar mig ihjel hihi).
    Ulrikke ser da godt nok glad ud for taeppet. Laekkert. Sig mig, gik deres spejdertur godt????

    SvarSlet
  2. Det lyder som et spændende projekt du skal igang med der Marie! Held og lykke med det ... og man må jo sige, at det er nogle fine stoffer, du skal bruge ;-)
    Herligt billede af Ulrikke med sit DU2011 tæppe.

    SvarSlet
  3. Ja så skal der selvfølgelig gang i nye projekter. Dejligt at Ulrikke nu kan hygge sig med sit skønne tæppe. Quilter du mon DJ over ramme! Spændt på at se de første blokke i miniudgaven af reprotæppet.

    SvarSlet
  4. Hvor er det blevet flot tæppet med de lilla farver, hvad har du på bagsiden?????

    SvarSlet

Hej! Du er velkommen til at skrive en kommentar her. Mange hilsner Marie