tirsdag den 10. juli 2012

En sulten elefant i baghaven

Ligesom tidligere år når vi har været i Lønstrup, kom Cirkus Dannebrog netop til byen en af de dage, hvor vi var der. Cirkuspladsen ligger som nærmeste nabo til det sommerhus vi bor i, så selvfølgelig skulle tøserne også i cirkus i år. Vi har før oplevet at have elefanter og andre eksotiske dyr tæt på hegnet, da cirkusfolkene som regel sætter dem "på græs" op ad det levende hegn ind mod vores sommerhus-have. Ligesådan også i år - den enlige elefant havde vi både de sædvanlige lugtoplevelser med, men i år fik vi også fornøjelsen af at få den meget tæt på. Så tæt på, at vi begyndte at overveje hvordan man får en elefant til at "sitte" og "dække" - hvis nu den pludselig kom helt ind til os i haven.

Den stakkels elefant var meget sulten og den kunne rigtig godt lide buske og træerne.

Der er max. 8 meter fra hvor jeg står bag hegnet og ind til elefanten på dette billede:


Jeg tog en del billeder af den, men så kom jeg i tanke om at mit nye kamera også kan optage video:


Optagelserne er lavet imens forestillingen er i gang, så pigerne sad i teltet lige bagved dyrevognen bag træerne. Vi havde dog også oplevet det tidligere på dagen, men der kom den ikke helt så tæt på.

5 kommentarer:

  1. Det må da være en spændende oplevelse at have en Elefant i baghaven, det er jo ikke ofte man kan få sådan en oplevelse ;0)
    Dejlige stoffer o.a. du og pigerne har valgt at købe ind på ferien.

    SvarSlet
  2. Jeg tror ikke de er så farlige de "små" elefanter fra Dannebrog - sidste år var en af dem på besøg hos købmanden i Lønstrup og jeg var helt henne og klø den i panden og de har også været i iskiosken for at spise is.

    I år var elefanterne sikkert i manegen da jeg var ovre at kigge efter dem - i hvert fald så vi kun kamelerne.

    SvarSlet
  3. Nej jeg tror heller ikke den er farlig (der er kun én) og i år var den også ved købmanden for at gøre reklame for cirkusset. Men forskellen var at den inde i buskadset var helt uden sin dyrepassers opsyn og ikke lænket fast nogen steder. Det var lidt pirrende! Kamelerne gik rundt lidt til højre for elefanten, ude af billedet på min video.

    SvarSlet
  4. Det er da lidt af en oplevelse at få på ferien.
    Et besøg i Postgården må jeg have tilgode. Har kun været i Købmandsgården, når vi har været på de kanter.
    Skønne stoffer. Spændt på at se badenymferne på et tidspunkt.

    SvarSlet
  5. Puha, jeg tror ikke jeg havde haft nerver til at tænke på video med sådan en krabat i baghaven.
    Men en oplevelse ud over det sædvanlige har I da haft.

    SvarSlet

Hej! Du er velkommen til at skrive en kommentar her. Mange hilsner Marie