torsdag den 19. juli 2012

Hæfte ender i én uendelighed!

Jeg er endelig langt om længe færdig med det meste af quiltningen af balikasse-tæppet. Jeg er ikke sikker på at jeg havde quiltet det på denne måde, hvis jeg på forhånd havde vidst hvor lang tid det ville tage.  Jeg har ikke taget tid (det vil jeg gøre næste gang) men jeg har minimum siddet ved maskinen i 15 timer og det er lang tid, synes jeg! Jeg har i hvert fald aldrig maskinquiltet et tæppe, hvor det har taget så mange timer.

Alle kasserne er quiltet en trykfodsbredde (ca. 3/8") inde fra alle sammensyningerne, hvilket fremhæver kassevirkningen på en flot måde. Men det er altså rigtig mange linjer og rigtig mange drej med maskinen med nålen nede. Her et lille kig ind i maskinen undervejs:


Og dette er situationen lige nu: Jeg skal hæfte en halv milliard (cirka) trådender, der hænger ude rundt langs kanten, hvor kasserne er applikeret på det blakkede stof. Normalt bruger jeg sjældent nåletråderen, men til dette er den perfekt. Især den meget glatte, skinnende tråd jeg har brugt til overtråd er meget svær at træde i en synål.

Til sidst et lille blik på min samling af færdigsyede reproblokke:


Der mangler 8, så må jeg finde noget fint stof til stolperne og hjørnestenene.




5 kommentarer:

  1. hej Marie,
    har du prøvet easy-threading-nåle (aka blindenåle)? De er rigtig gode fordi man kan træde dem uden nåletræder.
    quiltehilsner
    Angelika

    SvarSlet
  2. Selv om du har brukt mange timer for å sy i alle kassene, er det vel verd det, for flott blir det!
    Feste tråder er ikke det morsomste, men med spesiell nål som ikke tres, tråden bare "klikkes" ned i en "spalte" i stedet for, går det egentlig ganske fort.
    God helg til deg!

    SvarSlet
  3. Hvor kommer det til at se godt ud, men det er godt nok et stort quiltearbejde du er i gang med, jeg glæder mig til at se quilten helt færdig.

    SvarSlet
  4. Nok er det mange timer, du har brugt på quiltningen,men det er som bekendt det halve af det færdige resultat, så godt at du er kommet "næsten" igennem det. Super flot ser det ud, og så de mange små blokke. Glæder mig til at se nærmere på det hele.

    SvarSlet
  5. Det ser utrolig flot ud, det der kan ses. Det vil jeg gerne se i fuld figur.
    Hilsen Esther

    SvarSlet

Hej! Du er velkommen til at skrive en kommentar her. Mange hilsner Marie