lørdag den 23. november 2013

Blok-logistik

Processen omkring syning af Farmers Wife-blokkene skrider frem. For et par uger siden fik jeg klippet og skåret stofferne til resten af blokkene, dog slap Jelly Roll strimlerne til de mønstrede dele op (Kissing Booth), så jeg kommer til at mangle 4-5 blokke. Men - det må jeg se på når jeg lægger dem op til den endelige top. 

Når stofferne er skåret til de klippede papper, putter jeg dem i lynlåsposer sammen med et nummer, der angiver placeringen i quilten. I løbet af et par aftener i sidste uge blev alle de klargjorte stoffer syet på pap og lagt tilbage i lynlåsposerne:


Herover er alle de poser der er klar til sammensyning - ca. 35. 

Når så jeg skal sy en blok, så nåler jeg delene op på en skumplade - ved hjælp af nummeret i posen kan jeg let finde ud af hvordan blokken skal se ud ved at kigge på et EQ-print  af det færdige design. 



Om så blokkene kommer til at sidde på disse pladser i den færdige quilt - det vurderer jeg først den dag jeg lægger blokkene op på gulvet. 

Ca 50 blokke ligger sammensyede i en skoæske:



Dem til højre har været en tur under strygejernet. Dem til venstre er dem der lige er syet sammen. 
Spændende når de skal sættes sammen med brune stolper og pink/røde hjørnesten. 

2 kommentarer:

  1. Imponerende - det skal nok blive superflot vh Lisbet

    SvarSlet
  2. Der er sandelig orden i sagerne, det ser godt ud.
    Hanne

    SvarSlet

Hej! Du er velkommen til at skrive en kommentar her. Mange hilsner Marie