fredag den 13. december 2013

Kan du ikke lige sy...?

Mange af de faste læsere på denne blog syr selv. Og så kender I sikkert spørgsmålet: "Kan du ikke liiige sy dit eller dat?" Problemet er, at det der "liiiige" sjældent hører hjemme i den sætning. De burde snarere spørge på denne måde: "Har du lyst til at bruge en hel del timer af din sparsomme fritid på at sy noget for mig?" Det som for uindviede ser let og hurtigt ud, tager faktisk ofte rigtig lang tid.

Når den der spørger er min egen mand, er det svært at sige nej. Jeg har jo tidligere og før og også her været flink og har syet noget efter hans - nogen gange skøre - ideer.

Sidste weekend brugte jeg noget lørdag aften og langt det meste af søndagen på at lave bålkapper. Hvad er det - spør' du? En bålkappe er et hundetæppe/flyttetæppe fra Jysk med en løbegang til en snor foroven. Spejdere bruger det til at tage om sig, når de sidder ved hyggebålet om aftenen - så de ikke bliver kolde om ryggen. Nemt nok tænker du - bare en løbegang? Ja ja ja - men ikke når der skal laves 8 stk og de hver især også skal have applikeret et spejdernavn på, klippet i refleksgult polyesterstof.

Han havde skaffet et antal af dem her - der var grå refleksbånd på dem, men dem har jeg startet med at sprætte af:


De spejlvendte bogstaver til spejdernavnene er klippet råt ud i vliesofix og strøget på vrangen af det gule stof - ja, der er ret og vrang på stoffet!


Sådan ser strygejernet ud efter at have strøget vliesofixen på stoffet - blyantsstegerne smitter af og det sidder FAST:


Men men - ingen panik - det er ikke noget min til formålet anskaffede svamp ikke kan klare. Den grå side er glat og blød, men den har skjulte kræfter overfor hærgede strygejern - også når der sidder lidt lim fra vliesofixen (fordi undertegnede ikke var lige opmærksom hver gang på at få vendt stykkerne med limen mod stoffet...)


Efter en tur med tryllesvampen (og en del knofedt) så ser jernet sådan ud igen - så glat som nyt!


Jeg bruger BSR-foden til at applikere bogstaverne på hundetæpperne - frihåndssyning er det bedste, da man så undgår at skulle vende og dreje tæppet rundt og rundt - på denne måde kan jeg bare føre nålen rundt langs kanten uanset retning. Jeg har syet to gange rundt med lige-ud-sting på alle bogstaverne.

 
Her er alle de færdige bålkapper med navnene på lederne i junior-grenen i 1. Helsingør + en ekstra til når der er gæster.
 

Tanken er , at når de så sidder der om bålet med kappen om sig, så vil man bagfra tydeligt kunne se hvem der er hvem i pandelampens skær.

De bliver udleveret som julegave i dag - dette indlæg har derfor ligget til udgivelse siden søndag aften d. 8.12. Så jeg er spændt på hvad de siger til dem.

5 kommentarer:

  1. Hvor er de fine. Jeg tænker på at sy en bålkappe til min datter som også er spejder, men har tænkt mig at sy den i noget vindtæt lærred, måske foret med fleece. Den skal jo helst ikke fylde hele rygsækken. Hilsen Nina

    SvarSlet
  2. Hej Marie
    Hold da helt op hvor er de bålkapper bare flotte - fantastisk ide med refleksstoffet
    Go jul
    Hilsen Gitte Stæhr (patchworker, geocacher OG spejder)

    SvarSlet
  3. For f... hvor har du været kreativ, igen :-)
    Selvom det tager - ofte - lang tid at sy sådanne uundværligheder synes jeg som regel at det er rigtig sjovt at anvende teknikker fra patchworkens verden til at frembringe noget der absolut ikke er patchworkrelateret.

    SvarSlet
  4. Sikken en flid og hjælp, din kære mand må være glad for at have en så dygtig hjælper, der bare kan omsætte hans ideer til praksis.
    Syhilsen Esther

    SvarSlet
  5. Det er vel nok godt at Carsten ( og spejderne) har dig. Jo den der liiiiige kender jeg alt for godt. Det tager jo kun et splitsekund ikk????? Derfor takkede jeg ogsaa paent nej tak en dag da min soester spurgte mig om jeg ikke liiiiiiiiige kunne sy et par patchworktaepper hun kunne smide ud paa plaenen naar ungerne drak cacao.

    SvarSlet

Hej! Du er velkommen til at skrive en kommentar her. Mange hilsner Marie