Tidligere har jeg syet et par Sew Together Bags, men der var to piger herhjemme der lagde deres klamme hænder på dem, og derfor havde jeg ikke en selv. Det har jeg nu!
Først gik jeg på jagt efter matchende strimler i æg-kant-kassen:
Så syede jeg en masse strimler direkte på termolam - jeg startede på midten og arbejdede mig udad og sørgede for at alle teksterne på strimlerne står korrekt udad fra midten så de vender opad på hver siden af den færdige taske.
Her er den færdige taske - jeg har dog fortrudt at jeg brugte termolam, da den er blevet lidt for stiv og tyk i det. Jeg tror måske at jeg har brugt den tynde termolam i de to tidligere eller måske endda volumenvlies.
Den har fået en lille bobbel med bamse-vat indeni så jeg kan bruge den som nålepude:
...om livet som mor, kone, (fritids)-håndværker, strikker, patchworker, sejler, hundeejer, geocacher...
onsdag den 2. maj 2018
mandag den 12. februar 2018
Makers Tote og lidt småting
Min store pige Matilde, som jo faktisk er en helt aldeles voksen på 22, er ski'-god til at hækle. Men det der med at sy finish til de hæklede ting, det synes hun alligevel at jeg er bedst til. Så jeg har fået lov at gøre både en lille sød pung til Matilde selv færdig med forstof og lynlås og derudover et penalhus (som nok skal bruges til makeup af veninden Amanda, der var den glade modtager). Det bliver altså så pænt når man lige gør sig den ekstra ueljlighed med en stofstump i enderne af lynlåsen. Og meget lettere at få pænt på plads i den hæklede ting:
Jeg synes det er sjovt at finde stof og lynlåse der passer til det ydre...
Læderstropperne er fra Søstrene Greene.
Jeg har længe haft lyst til at lave mig en Makers Tote i den store størrelse, så der rigtig kan være noget i den. Jeg havde lige akkurat nok af det skønne hør-agtige stof, købt på en messe for nogle år siden. Det er suppleret af det gode hør/bomuld fra Quiltmydesign og en ukendt fatquarter.
Forsiden med slip-lomme med en magnetlås:
Bagsiden med lynlåslomme:
Jeg synes det ser godt ud med de mørke kanter omkring lynlåsen, men der skete et-eller-andet undervejs med det ikke så stabile yderstof, så tasken blev lidt skæv. Derfor sidder hankene skævt i forhold til overkantens lukkekant.
Tasken åbnes helt op med den delbare lynlås og der er fri adgang ned i tasken, der har et stort rum og 5 lommer.
For at gøre tasken endnu mere stabil, også til tunge ting (fx min batterilampe), syede jeg en fast bund af Ikea-skærebræt ind og lagde løst i bunden.
Den taske er jeg sikker på at jeg bliver glad for!
Sidste ting som jeg også er meget spændt på: I efteråret tog jeg kaleche-delene fra vores nye båd med hjem for at gå syninger og ruder efter. Jeg vaskede delene, skiftede to af vinyl-ruderne (føj for et arbejde!), syede en ny hvid kant på en af delene hvor den trængte og så skal det hele imprægneres når det sidder som det skal på båden i april. Spændende.
Bagerst havde der oprindelig været et fint maskinbroderi med Nimbus-logoet, men trådene var næsten væk og de havde mistet al farven. Så jeg satte mig ned med den tykke nål og en masse blå, rød og hvid DMC-tråd, og har vist nu fået trænet mine fladsstings-skills:
Etiketter:
færdigt arbejde,
Havblik,
Matilde,
tasker og punge
søndag den 7. januar 2018
Poncho til Matilde
I november ønskede Matilde sig en højhalset poncho til at have udenpå en jakke - så det strikkede jeg da lige til hende...
Matilde elsker sin poncho og har den på som over-overtøj hver gang jeg ser hende herhjemme!
søndag den 31. december 2017
En elefant i sengen...
... eller rettere: På sengen! Da jeg havde købt mønstret Jungle Abstractions Elephant og Matilde så det ligge på sybordet, tilkendegav hun at "det gad hun godt have som sengetæppe!". Så jeg bestilte sykittet fra Pin it and Stich (se linket ovenfor) og dertil en lidt mørkere sennepsgul som baggrundsfarve + lidt rigeligt, så der var til at lave tæppet lidt bredere og længere.
I sykittet er der riiiigeligt af de grå farver, så jeg legede lidt nedenunder elefanten - og har stadig meget gråt tilbage.
Matilde fik tæppet i julegave og blev meget overrasket - jeg gik i gang midt i november og fik det helt færdigt, vasket og tumblet d. 21. december. Herover ses det færdige, lækre og bløde tæppe, der er maskinquiltet med bløde bølgede linjer vandret. Et kæmpe-mas at have det i maskinen, men det gik...
Lidt billeder fra processen frem mod det færdige resultat:
Det er et værre pillearbejde at fjerne alle paper-piece-skabelon-papirerne, men jeg har syet alt med stinglængde 1,2 og så er det tilpas perforeret til at det går relativt let. Men der er mange. Og alle sømrummene...
Den færdige elefant - men ikke stor nok til at kunne være et sengetæppe.
Her er der kommet lidt "savanne" og en lille mus forneden, og så begynder størrelsen at passe til en 1½-mands-seng. Jeg måtte bruge Ulrikkes seng som model:
Selvom jeg har quiltebord på symaskinen, så hjalp det gevaldigt at lave lidt ekstra forhøjning rundt om bordet med stofkasser på hovedet:
Tæppet nåede også at få en label på bagsiden - det stjernede bagsidestof er et stykke Tilda fra Panduro fra et udsalg for flere år siden. Blødt og lækkert. Mellemforet er en tynd vlies for at det ikke er for tykt og for tungt.
Det var den julegave jeg havde glædet mig mest til at give, og Matilde blev så rørt og glad - så er al det store arbejde og mange sytimer ved maskinen det hele værd!

Jul,
Matilde,
patchwork,
quiltning
lørdag den 4. november 2017
Cover til endnu en pc
Min DTU-studerende datter var misundelig på de andre i familien der havde fået et hjemmegjort cover til deres computer, så hun gik i mit stof-stash og fandt de farver som hun gerne ville have som beskyttelse til hendes vigtigste arbejdsredskab: Hendes super computer!
Ja - det er meget gult og meget æggeblommefarvet, eller solskinsfarvet, men det er da sjovt at lave noget man måske ikke selv ville have valgt. Det her blir' man da i godt humør af at se på!
Jeg synes jeg er ved at have styr på hvordan jeg får monteret lynlåsen pænt så den kan åbnes ned af den ene side og pc'en dermed lettere tages ind og ud.
Og så er jeg altså pjattet med lynlåsene i metermål som jeg nu er er blevet brandgod til at sætte skydere på fra hver sin retning - og så er der frihed til at vælge helt andre farver skydere end lynlåsen! Matilde har valgt en grøn og en tyrkis, og for at gøre det lettere at åbne og lukke (de er MEGET små de håndtag på skyderne!) så binder jeg lædersnor fra Søstrene Greene på til at hive i. Den tynde slags kan lige akkurat komme igennem hullet i skyder-håndtaget.

søndag den 29. oktober 2017
Mit Fuzzy Lucy Boston er færdigt
Jeg lagde et billede af den første blok op i september 2014, så lidt mere end tre år har dette tæppe været undervejs. Se alle indlæg om tæppet her. Det er syet i hånden på amerikansk og er også håndquiltet.
Først et par billeder taget inden den meget store quilt røg en tur i 2xMiele - vask og tumbler, på to af siderne er der to kantborter, quiltet med hver deres mønster:
Man kan stadig ane de blå streger fra den vandfaste pen, men det forsvinder helt og aldeles efter en 40 graders vask (med 5-6 Beckmans klude for at tage eventuel overskudsfarve fra stofferne. Kludene var mørk lilla/grå da de kom ud af maskinen!)
Efter vask og tørring får quilten den tekstur jeg så godt kan lide: Quiltningen popper mere op og tæppet får liv - den ligner noget der har været i brug i mange år - på den fede måde!
Det er ca. 250x250cm og jeg har brugt 4 af de hjørneblokke jeg havde i overskud til hjørnesten i kanterne og til en label på bagsiden - jeg kan åbenbart ikke tælle.
Stofferne er en skøn blanding af alle mine reproduktionsstoffer fra Patchwork-huset, Helene Juul og Køge Patchwork.
Fordi det er et stort sengetæppe og det er meget tungt i sig selv, har jeg brugt den tyndeste volumenvlies til mellemfoer. Alligevel popper det så fint:
I dag - udfordret af stormen Ingolf - fik jeg hjælp til at tage et billede i solskinnet. Far og datter synes de er morsomme og driller med at vende bagsiden udaf - men så kan jeg jo fortælle at bagsidestoffet er ekstra bredt fra Hannes, og mønstret passer så flot i stilen til tæppet.
Sådan, nu vender det rigtigt - det er da smukt!!!
Og med min egen signatur på labelen på bagsiden...
Marie er tilfreds!

søndag den 17. september 2017
Covers til computere
Der har igen været bud efter mig - *nogen* her i huset ønskede covers til deres fancy macbooks, så jeg har været i lageret og fundet stoffer efter brugernes smag.
Carsten er lidt pjattet med de fjollede hundestoffer fra Loralie og jeg er blevet lidt vild med lynlåsene i metermål - mest fordi jeg så kan sætte skydere på i andre farver end selve lynlåsen, og det er da sjovt. Og så er jeg blevet brand-god til at sætte skyderne på i et snuptag - også mod hinanden så de mødes uden at lynlåsen "buler"!
Yderstoffet er en lidt groftvævet hør-agtig kvalitet og inderstoffet kan jeg huske at jeg købte på udsalg engang hos Butik Paradiset. Lynlåsen er en rådhvid i metermål fra Hannes, ligesom de blanke skydere med metal-dingle-ting til at hive i.
Begge covers er frihåndsquiltet med BSR og med termolam fra Speich som mellemfoer.

Ulrikke er mere til de douchede farver (hun er med andre ord ude af den lilla periode...)
På denne model har jeg sat lidt anorak-snor ved enderne af lynlåsen - det er lettere når man har noget at holde i, når man lyner.
Ulrikke var afsted på efterskolen med computeren da jeg lavede den, og på trods af grundig måltagning, så går den en lille smule mere stramt ved rundingen af lynlåsen end jeg havde ønsket mig. Det er altså bedst når man har indholdet at prøve med undervejs i processen. Men den kan sagtens bruges og jeg tror mac'en går i stykker før coveret...
Coveret blev sendt i en lille pakke til hende på skolen - det er hyggeligt at modtage pakker med brugbare ting og lidt guf!
Yderstoffet er en lidt groftvævet hør-agtig kvalitet og inderstoffet kan jeg huske at jeg købte på udsalg engang hos Butik Paradiset. Lynlåsen er en rådhvid i metermål fra Hannes, ligesom de blanke skydere med metal-dingle-ting til at hive i.
Begge covers er frihåndsquiltet med BSR og med termolam fra Speich som mellemfoer.
Abonner på:
Opslag (Atom)