torsdag den 30. december 2010

Godt nytår!

Juleferien her hos os har igen i år været præget af sygdom, Matilde har for tredje år i træk ligget syg i julen med voldsom forkølelse og nu bihulebetændelse. Hun er på pencillin-kur nu, så det går fremad... Jeg hoster også stadig og snotter lidt, men ikke værre end vi to voksne sammen med en tredjemand tog turen ud på den frosne Gurre sø i går og fandt de 2 (3) geocacher, der ligger på øerne i søen. Det var en hård tur, vi tumlede afsted i alt 5 km i høj sne og var først ved bilen igen da det var helt mørkt, men det var en fed tur og det var dejligt at komme ud i luften og bruge sin krop.

Ude midt på Gurre sø på vej mod "Den mystiske Ø"
Vi fandt de to cacher vi gik efter + den som vi fandt sidste år, da søen også var frosset til - den havde vores geo-kammerat nemlig ikke fundet og den skulle da også logges, når nu vi var lige forbi. Der var mange ude og stå på ski og skøjter på søen, der var blevet ryddet en skøjtebane søen rundt, men selvfølgelig ikke dér hvor vi havde brug for at gå...

Her i december er det ikke lykkedes mig at holde kadencen med mine Dear Jane-blokke. Jeg var jo startet fint ud med ca. 5 i snit om ugen, men jeg kan se, at jeg siden 10. december kun har fået lavet 7 nye:

A4 Courtney's Stethoscope
De smalle stolper i midten er først applikeret på den hvide firkant,
dernæst sat på pap og resten er syet over pap

A11 Pepple's Protest

B9 Tinker Toy

E9 Quilt Jail
Syet på maskine som stamps, de vandrette gitre er applikeret på

F4 Old Windmill

F12 Starburst
Syet over pap, de små mørke trekanter er applikeret på til sidst

I3 Family Album
Syet på maskine som stamps, de lodrette gitre er applikeret på


3 kommentarer:

  1. Underbara block! Gott nytt år!

    SvarSlet
  2. Det var da pokkers som I er uheldige i aar med helbredet. Jeg kan sende dig sviger, hun har altid en loesning paa alt hehe, nej spoeg til side. Rigtigt godt nytaar til jer ogsaa, og jeg er saa glad for at vi to har genoptaget en jaevn kontakt. Fedt fedt. God bedring til de syge og krammi til jer alle 4+1

    SvarSlet
  3. HÅber at I alle er raske igen og klar til nytåret. NOgle blokke er det da alligevel blevet til. Må lige se nærmere på de blokke hvor du har applikeret stolperne på - interessant.
    Godt nytår

    SvarSlet

Hej! Du er velkommen til at skrive en kommentar her. Mange hilsner Marie