Min Bernina har været til eftersyn hos Kyndbøl i Odense, den blev sendt derover med post, men jeg ville gerne selv hente den. Lejligheden i dag var perfekt - vejret var skønt, vinterferien er startet og alle i familien ville gerne med på tur over Storebælt. Selv vovse-Ronja var med bag i bilen i sit hundebur - hun elsker det, for så er hun jo med!
Vi var ved Kyndbøl ca. 11.30, hvor far og Ronja med det samme valgte at gå en tur i det gode vejr - der var geocacher i området! Mor og pigerne gik ind i symaskine-mekka og fik hurtigt konstateret, at de småting jeg havde oplevet med min maskine var fikset, den havde fået opgraderet software og blevet efterset i alle ender og kanter. Matilde var meget interesseret i en af de mindre Bernina-modeller og vi fik en god snak om de forskellige muligheder, funktioner og priser...... og det endte jo så med at vi tog hjem med en Bernette 90e til en rigtig god pris til hende (som afløser for den halvskidte Kvickly-model hun har haft - udemærket som begyndermaskine, men temmelig begrænsende for hvad man kan lave). Vi købte også en inch-fod og en fod til frihåndsquiltning til hende.
Her er Matildes maskine kommet hjem og klar til brug på hendes skrivebord. Den er da flot! |
Så var vi sultne og far skulle tisse, så vi tænkte at en tur indenom den Bilka vi havde set på vejen, kunne være en god ide. Hold da OP for et center - det var ligesom de Malls vi så i Florida! Rosengårdscenteret og omkringliggende butiksområder er jo enormt - sådan noget har vi ikke i Nordsjælland! Der var lysreguleret inde på parkeringsområderne! Nå, vi kom i Bilka og fik tisset, købt nogle gode boller i bageren og skovl-op-snold (8 kr pr. 100g - wauw!) og så måtte vi hjemad.
Nå nej, jeg ville jo gerne lige en tur indenom afkørsel 47 Langeskov, da jeg på andre blogs har læst om de vanvittige stofindkøb man kan lave hos stof-outlet. Hmmm... lidt af en skuffelse, godt man ikke kun var kørt efter det, men jeg fik da shoppet 1,5 kg for i alt 150 kr. Der er vist ca. 8-9 meter i alt.
Kaffe Fasset (??? Jeg er faktisk stadig i tvivl om ægtheden - har nogle i blogland erfaringer med kvalitet efter vask o.lign?) Ca. 5 meter - kan da altid bruges til lukkekanter... |
Ca. 4 meter look-a-like-quilt-stof - jeg synes det kan være sjovt til en bagside på et tæppe fx. |
hej Marie
SvarSletlyder som en dejlig tur til Fyns land..
med lidt gode oplevelser til alle :)
kh♥
ps. look a like quiltstoffet synes godt om :)
kh♥ og go' aften
Skoent. Nu maa Matilde da vaere heeeelt oppe og koere. Glaeder mig til at se hvad hun faar lavet, for hun er ved at blive rigtig dygtig den skoenne unge ( eller er hun blevet for stor til at man kan kalde hende det (smil)).
SvarSletKaffe stoffet er godt nok. Men som alt andet stof fra Rowan er kvaliteten nok ikke helt i top. Lyder som noget af en herlig lørdagsudflugt!
SvarSletTillykke med udvidelsen af maskinparken, skønt datteren også bliver godt kørende. Det lyder som en dejlig tur i har haft.
SvarSlet