mandag den 21. maj 2012

God miniferie i Øster Hurup

Vi havde 4 dejlige dage i det østlige Nordjylland - ja undskyld i min verden er det ikke særlig nord-agtigt, når vi ikke engang er nord for Limfjorden. Men på kortet var vi nord for en streg, hvor der stod Nordjylland!

Vi boede i et feriehus i Øster Hurup - under 100 meter fra Kattegat-vandkanten.Vejret var ikke det bedste, men havde det været det, ja så havde vi jo ikke været afsted, men derimod på forlænget weekend i Øresund i vores båd. Denne tur var plan B!

Feriecentret - billedet er taget fra stranden. Der er badeland under "kuplen".
Farmand og Ulrikke på en lille revle. Det var ikke et godt badested,
synes bademanden i familien, - man skulle gå halvt til Sverige
for at blive våd over knæene!

Vi var i Randers Regnskov og så mange spændende dyr.
Men: Der lugter altså ikke godt i sådan et kæmpeterrarium, siger jeg bare...


Inde ved de "fredelige" slanger var der et utal af store, flotte blå sommerfugle


Vi var også en tur i Ålborg en af dagene. Vi kørte rundt i 40 minutter
for at finde en parkeringsplads. Og det var ikke engang lørdag formiddag!
Domkirken er utrolig flot, synes jeg.


Lørdag kørte vi en tur til Rebild Bakker, hvor vi var nede i Thingbæk kalkminer.
Heldigvis havde flagermusene forladt minen for sommeren.
Der var hyggeligt dernede, men kooooldt!
Kommer der slet ikke et quilte-relateret billede??? Nej, det gør der ikke. Jeg havde besluttet mig for at jeg ikke ville bruge en dag på NQT - denne ferie skulle være sammen med min husbond, hund og barn. I mit sidste indlæg havde jeg spurgt efter info om Skerping, og jeg fik da også nogle brugbare oplysninger, bla. et mobilnummer de efter sigende skulle svare på. Men der bød sig ikke en lejlighed til at køre helt over mod Fjerritslev.

Til gengæld fandt jeg ud af at Hobbygården i Gassum lå i det område vi kørte rundt i hver dag, og på hendes hjemmeside stod der ikke noget om ekstraordinært lukket, men derimod åben lørdag fra kl. 11. SÅ - vi kørte ind på gårdspladsen lørdag kl. lidt i 12 og der var da i den grad lukket! Oj jeg var rasende! Jeg havde faktisk sendt hende en forespørgsel dagen før, men den havde jeg ikke fået svar på, og da en kommentar til mit Skerping-indlæg synes at jeg skulle holde mig til de åbningstider der står på en butiks hjemmeside, så regnede jeg med at den var god nok. Nå - det var så 60 spildte kilometer....

Skæbnen ville det altså ikke sådan at jeg skulle shoppe stof eller andet i denne ferie, men så må jeg glæde mig til Kronborgquilternes bustur næste lørdag!

Og nu er varmen kommet - det er skønt at kunne sidde lidt udenfor i solen efter arbejde!


2 kommentarer:

  1. Altid skønt at komme til det nordlige Jylland også selv om man bliver snydt og tror, at der er åbent. Har også prøvet den tur, blot i en anden butik.

    SvarSlet
  2. Surt butiksbesoeg. Hvad er der blevet af den der "kunden er konge"????

    SvarSlet

Hej! Du er velkommen til at skrive en kommentar her. Mange hilsner Marie