søndag den 19. maj 2013

En næsten-UFO er færdig

Kan I huske dem her - de meget små hexagoner som jeg syede sammen ud af rester fra dette tæppe?

Nu er de blevet til denne færdige sag:


Den er lavet efter denne opskrift, men undervejs tog jeg lidt fejl af kanten - den skulle have været med et løst foer (jeg kom til at quilte det med yderdelen... ) så det blev til en almindelig lukkekant i stedet for "piping".

Jeg havde ikke flere blå-tyrkise strimler bali, så lynlåsstykket måtte blive pink og lilla...

Her lidt billeder fra processen - yderdelen er quiltet - fejlagtigt iflg opskriften sammen med forstoffet:



Det quiltede stykke er skåret til:


Monteret med lynlåsstykker og lukkekant:



På billedet herover ses en lille feberredning: Fordi jeg ikke havde fulgt opskriften, sad lynlåsen lidt for langt oppe fra kanten og derfor ville der komme et hul mellem den og lukkekanten. Det måtte jeg lukke med en lille pink lap ☺

Og så er den færdig med lukkekanten syet til. Det var lidt svært at få lukkekanten til at sidde pænt, men det er blevet ok.



Det er ikke en model jeg tror jeg vil kaste mig over igen, den har en lidt spøjs størrelse. I opskriften hedder den et pencilcase - penalhus - men det tror jeg ikke den skal bruges til. Der passer denne model bedre. Men Ulrikke synes den er skøn!

4 kommentarer:

  1. HVis Ulrikke synes den er pragtfuld, saa hul i stoerrelsen hihi.
    Men resultatet ser flot ud.

    SvarSlet
  2. Jeg synes den er superflot - og bestemt egnet til penalhus...muligvis til en lærer???
    Merete

    SvarSlet
  3. den er da blevet flot. Det kan være min top skal blive til en lille taske i stedet for. Kan så sy et penalhus efter SuperEasy modellen i stedet for!!

    SvarSlet
  4. Må give Ulrikke ret :-). Jeg synes nemlig også den er superskøn. Hos mig ville den nok blive anvendt til kosmetik.

    SvarSlet

Hej! Du er velkommen til at skrive en kommentar her. Mange hilsner Marie