fredag den 6. maj 2011

Ny hjerteklap: 2 dage på sygehuset

Så er vi alle hjemme igen. Ulrikke blev udskrevet allerede i formiddags og hun har det faktisk godt. Hun er meget øm når hun går, det gør ondt i lysken, mest i højre side, hvor de havde lavet den store adgang. Hendes madras er flyttet fra den høje huleseng ned i selve hulen - hun kan ikke gå op ad stigen endnu. De næste dage tager hun den med ro - hun skal med klassen til dragedag på søndag og sætte deres hjemmelavede drager op - så jeg har lovet at hun sidder stille og roligt på et skovturstæppe, så skal mor her nok sætte drage op!


På websitet truncus.dk har jeg opdateret Ulrikkes historie med de sidste dages udskejelser (klik ned til Stentklap maj '11) - herover skal I bare lige se Ulrikke, der nåede at hilse på Svampebob inden hun sagde farvel og tak for denne gang til personalet på 4144 på Riget.

Tak for alle de søde kommentarer og mails jeg har fået i forbindelse med dette - det berører mange, når børn er alvorligt syge.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Hej! Du er velkommen til at skrive en kommentar her. Mange hilsner Marie