Så havde vi lige et par dage, hvor vejret var okay og hvor vi ikke skulle noget andet - vi kunne sejle en tur i Mariehønen med Firelake (mormors båd) i rumpetten, lige som vi plejer når vi tager på ferie. Vi sejlede fra Snekkersten til Hornbæk, en lille tur på 1½ time. Vi gik på shoppetur rundt i Hornbæk - det blev lidt dyrt for mormor...
Jeg elsker sjove skilte - de har da humor i Hornbæk!
Sidst på eftermiddagen i går gik vi en tur op i skoven, hvor der lå en enkelt geocache vi ikke havde fundet endnu. Det var godt nok lidt koldt i går aftes da vi skulle sove, men heldigvis har vi nogle gammeldags varmedunke som luner godt om tæerne!
|
Her ligger vores to "sommerhuse" ved siden af hinanden på østmolen i Hornbæk. |
Lørdag morgen var der mere blå himmel end skyer, men til gengæld blæste der en lidt kold vind fra vest. Men så snart vi gik lidt op i byen og var i læ, så var det dejligt. Hornbæk er det eneste sted vi kender, der har en iskiosk kun med Ben og Jerry-is. Det kan altså anbefales, det er det bedste der findes!
|
Ronja sidder og nyder solen - hun kniber øjnene sammen og slapper af! |
Vi sejlede hjem igen til Snekkersten, hvor der med vestenvind er læ. Og ganske rigtigt, vi fik nogle gode timer i varmen, da vi kom hjem på plads.
Det er nogle hyggeligt både I har at sejle rundt i. Dejligt med en lille sviptur til Hornbæk.
SvarSletDer er ved at være fyldt godt op i programmet med dine Dear Jane blokke.
Hvor ser det ud til at I har hygget jer, jeg har også haft båd for snart mange år siden, men det er nu hyggeligt... Inge
SvarSlet