mandag den 19. marts 2012

Nu skal jeg blive færdig i 2012!

Jeg har syet alle blokke, trekanter og kanter på Dear Jane-toppen og næste step er at samle sandwich. Men inden da skulle jeg lige stitche tekst i hjørneblokken (nederste højre hjørne, ligesom på originalen).

Jeg har broderet årstallene 2010 2012, det tidsrum jeg har arbejdet på tæppet. Og det lægger jo pres på mig, så jeg skal færdiggøre det i år!

Undervejs imens jeg har syet blokkene og lagt billeder af dem her på bloggen, så har jeg talt delene i hver enkelt blok og skrevet dem ind i et regneark. Derfor var det ikke så svært at få det samlede antal dele - tallet 4.890 er alt inklusive, også stolper, "hele" trekanter, yderste bølgekanter, bagside, mellemfoer og lukkekant.

Jeg er ved at være færdig med at håndquilte Designudfordringsquilten, og på den laver jeg en bølgekant - så kan jeg øve mig på den, inden jeg skal lave det på Dear Jane-quilten!

3 kommentarer:

Vivi

Det lyder spændende. Jeg er sikker på at det bliver årets tæppe. Sikke en flid.

Bedstes Patchwork

Jeg er virkelig spændt på at se det færdige resultat, jeg er helt sikker på det bliver super flot.

Marianne

Wauw Marie
Det er Mega sejt .... 4890 dele det er pænt mange
Og så hurtigt ...
Jeg glæder mig til at se dear Jane når hun er færdig :0) ....
Jeg sikker på at hun er vildt smuk
Knus

Send en kommentar

Hej! Du er velkommen til at skrive en kommentar her. Mange hilsner Marie