mandag den 30. april 2012

De tre H-er

Hospital - Håndværk - Håndarbejde. Det handler dette indlæg om.

Vi har ferie - det vil sige, de voksne i familien har ferie! Vi skulle bare have en uge herhjemme hvor vi kan få lavet nogle praktiske ting, men det går jo ikke altid som man har planlagt.

Onsdag-torsdag skal vores ♥-barn Ulrikke igen ind på Riget og "opereres" - det vi kalder en lille hjerteoperation. For en måneds tid siden begyndte hun at have smerter i hjertet når hun anstrenger sig og pulsen stiger, derfor fik hun lavet en arbejdstest inde på hjertelaboratoriet:

Ulrikke ville gerne have sit ansigt skåret væk, hun var ved at
sige noget og havde derfor et underligt ansigtsudtryk.
Resultatet af denne undersøgelse var at hun har iltmangel på bagsiden af hjertet, så på torsdag skal hun have lavet en KAG, en røntgenundersøgelse, hvor hun får lagt et kateter op i hjertet med kontrastvæske.

Det er rigtig øv, for vi håbede at med den nye hjerteklap hun fik for præcis et år siden, så ville der gå laaang tid før der skulle pilles igen. Men nej... Hun har det ok nu, men tager den også med ro, har droppet badmintontræning den sidste måneds tid og må ikke deltage i idræt i skolen.

Så - derfor har vi kun et par feriedage, og så skal der laves noget. I dag har jeg malet plankeværker på den ene side af huset:

Venstre halvdel: Før - Højre halvdel: Efter
Jeg har altså også malet plankeværkerne indeni gården!

Algerne har fanden skabt!
Min solglade mand var først på en fortjent tur i kajakken i formiddags, op og ned langs kysten og da han kom hjem, vaskede og ordnede han altanerne på solsiden. Vi nåede lige at få 1½ time i solen, da vi begge var færdige.

Igår, hvor det ikke var så varmt, fik jeg syet nogle ting på maskinen:

På arbejdet modtog vi en pakke, der var foret med sådan noget lidt stift skumgummiplade. Haps sagde jeg og snuppede den med hjem - den vil være god som sætte-blokdele-fast-med-nåle-plade og den fik lige lidt Fassett-stof udenpå:



Vi skal snart til konfirmation og den glade konfirmandinde ønsker sig penge. Det skal hun have, men de skal da ligge i noget pænt, derfor har jeg syet en sort/hvid (hendes ynglingsfarver) toilettaske. Og da jeg nu var igang lavede jeg to, så har jeg en ekstra gave, når jeg en dag mangler...


Alting er jo ikke sort/hvidt - derfor fik de lidt pang ved lynlåsen:


Mønstret på faconen på toilettasken er fra Quilt My Design - efterhånden en klassiker herhjemme.


De sort/hvide stoffer er en mini 2.5"-rulle, købt på træffet i Odense 2011.
Pangstofferne er fra Stofmutter i Helsingør, der lukkede i vinter.
Inderforet er det samme K. Fassett-stof som jeg har brugt til skumpladen længere oppe.

7 kommentarer:

  1. Lykke til med operasjonen for Ulrikke!
    Flotte toalettvesker, morsomt med de sterke fargene ved glidelåsen!

    SvarSlet
  2. Øv for Ulrikke - og resten af familien. Håber for Jer at det kan klares uden det helt store.

    SvarSlet
  3. Puha, skulle hun nu til det igen den stakkel. Hun er godt nok sej Ulrikke, og det har hun bestemt ikke fra fremmede :-)))
    Skoent at plankevaerket er blevet sommerflot og at I har godt vejr. Hernede tisser det ned, og det er ikke saa heldigt da vi har den tyske pige paa besoeg. Den stakkel faar da ikke set meget af omraadet.
    Soede punge du har lavet. Fin detalje med lynlaasen. Det knaekker ligesom det sort/hvide.

    SvarSlet
  4. Åh altså, hvor er det synd, de små skal gennemgå så meget!
    Min nieces lille Nana har også lige været turen igennem med en ny operation, og det skal hun med jævne mellemrum hele livet igennem.
    Efter denne operation har hun det bedre end nogensinde! Før var hun ofte træt og meget blå omkring læberne og på fingrene. Nu pisker hun rundt og har den helt rigtige farve!
    Held og lykke med jeres guldklump!

    SvarSlet
  5. Pøj pøj til Ulrikke, det kræver sin pige/quinde. Håber, hun snart er frisk igen.
    Fine kosmetikpunge du har syet og fint mønster.

    SvarSlet
  6. Jeg føler med dig og håber hun snart bliver rask igen.
    Hvor er de søde de små kosmetikpunge.
    Mange hilsner
    Marianne
    stofmutter.blogspot.com

    SvarSlet
  7. Der er rigtig gang i aktiviteterne hjemme hos jer, søde små toiletpunge du har lavet.
    Held og lykke med Ulrikke på hospitalet

    SvarSlet

Hej! Du er velkommen til at skrive en kommentar her. Mange hilsner Marie