søndag den 28. oktober 2012

En spildt halv weekend

Øv! I denne weekend lå jeg brak pga. svimmelhed, hovedpine og kvalme hele lørdagen. Det er altså træls og det plejer ikke at være så slemt, så jeg er nødt til at ligge i sengen, men i går kunne jeg ikke andet. Jeg sejlede rundt når jeg rejste mig og følte at jeg skulle kaste op.

Og så ovenikøbet på en dag hvor jeg skulle på kursus i Kronborgquilterne med Lisbet Borggren, med emnet japansk foldeteknik. Jeg havde glædet mig og jeg havde selv arrangeret kurset. Temmelig kikset at man så er nødt til at melde fra. Heldigvis var der gode kræfter der kunne overtage opgaverne med at tage imod og hente den bestilte frokost, men jeg var godt ærgerlig. I går aftes skulle jeg have været til pige-komsammen hos en veninde, der holdt fødselsdag. Det måtte jeg også melde fra til og en af de andre jeg måtte komme her og hente vores fælles gave.  Der plejer at være rigtig god mad, masser af ingredienser til spændende drinks og Singsstar på Playstation'en til hendes fødselsdag. Øv, øv og atter øv!

Nå, jeg har heldigvis sovet hele natten og i dag er det bedre - ikke normalt men meget bedre end i går. Jeg har nydt det gode vejr, først med noget seriøs rengøring i soveværelset (der efter Matildes mening lugtede af brugt gnu!) og så 4,5 km vandretur i Dageløkke med hunden løbende løst og manden i hånden. 9 fundne geocacher blev det til på 2 timer.

Nu har jeg tegnet streger på de sidste af Dear Jane-tæppets trekanter i kanten, så jeg mangler ikke særlig meget quiltning nu. Jeg ved godt at der er mange der ser frem til et ordentligt billede, men I må vente - det kommer snart!


Alle de "massive" trekanter i kanten bliver quiltet ens med 4 lige quiltesømme. De har jeg set hos Green Fairy at hun har gjort med et Dear Jane hun har quiltet for en kunde (men hun gør det på en long arm). Al min quiltning er i hånden!


3 kommentarer:

  1. Det var da bare øv, at du skulle gå glip af kurset - og efterfølgende fødselsdagskomsammen. Flot klaret at gå så lang en tur idag.
    Glæder mig sindsygt meget til at se det færdige tæppe - og nu varer det tilsyneladende heller ikke længe. Foreløbigt ser der utroligt flot ud.
    Fortsat god bedring.

    SvarSlet
  2. Godt du er ved at være ovenpå igen, det er ikke spor sjovt at have det sådan. Jeg venter også i spænding på den færdige DJ quilt.

    SvarSlet
  3. Sikke noget moeg. Der er ikke andet at goere end at arrangere et andet kursus.
    Godt at du er kommet til haegterne igen.

    SvarSlet

Hej! Du er velkommen til at skrive en kommentar her. Mange hilsner Marie