tirsdag den 4. juni 2013

Farmers Wife - nu til EQ!

Siden jeg blev færdig med at sy Dear Jane, har jeg haft en lille drøm om at lave et Farmers Wife-tæppe. Jeg købte bogen, men blev slemt skuffet da jeg satte den medfølgende cd i pc-en: Med den cd er der kun mulighed for at printe hver enkelt skabelon ud hver for sig! Der må da være nogle papir-fabrikanter der er glade for dén løsning!

Det ku jeg altså ikke bruge til noget - jeg vil have blokkene samlet på et A4, så kan jeg også bedre selv styre størrelsen. Så opdagede jeg at man kan få en Companion cd, sådan at alle blokkene kan importeres til Electric Quilt, og SÅ gir det mening!


Jeg modtog den med posten i dag fra Amazon i England. 11£ inkl. fragt. Så bør det være let og ligetil at printe de blokke jeg vil og i den størrelse jeg gerne vil have dem. Jubii!

Tænker at lave dem i str. 4½" ligesom Dear Jane...

Min ide er at lave dem med Bella Solids Dark Brown og Kissing Booth by Basic Grey:



Og så skal der nok også blandes lidt forskellige lyse - hvide - beige stoffer ind i al det sjove.

5 kommentarer:

  1. Maatte lige ind og tjekke hvad Farmers wife er for noget. Ser rigtigt godt ud. Og med den hastighed du syr gaar der vel ikke mere end et par maaneder saa ser vi det faerdige resultat hihi.

    SvarSlet
  2. Hej Maria - vil du bruge den brune som bundfarve?? Og Marti Michell har udarbejdet vejledninger til Farmers Wife med hendes skabeloner. vh Lisbet

    SvarSlet
  3. Det vil jeg glæde mig til at følge med i Marie. Jeg blev også selv slemt skuffet da jeg satte den medfølgende cd i min pc ... og er aldrig kommet længere af samme årsag.
    LÆKRE farvekombo du har gang i der.

    SvarSlet
  4. Du har sandelig mod på de små blokke, skal jeg love for.
    Det ser spændende ud med farvevalget.

    SvarSlet
  5. Wau, det bli'r flot, ja det var en skuffelse med den cd i bogen, jeg har også købt den som du har, så kan man da selv bestemme...... Knus

    SvarSlet

Hej! Du er velkommen til at skrive en kommentar her. Mange hilsner Marie