fredag den 12. august 2011

DU2011 - første pakke er færdig

Dette indlæg kunne godt starte med et billede af en masse helt hvidt stof, men det vil jeg skåne jer for. Speich havde ringet til mig i tirsdags om at mit stof til Dear Jane var leveret, så jeg kunne bare komme og hente. Det blev så her i eftermiddag og jeg fik også suppleret med en meter termolam (heller ikke interessant på billeder) og så to lilla FQ's der kan bruges til de næste pakker til designudfordringen. Ulrikke var med, så hun valgte de lilla stoffer - lilla accessory, tøj, ting, køkkenudstyr, sko er hendes fetich for tiden.

Først et samlet view af min løsning på pakke #1 i DU2011: (i morgen skal kursusholdet mødes hos Helene, så jeg kan vist godt vise min frem nu)


Mit ensfarvede valg er hvid og det er også den hvide, der vil være den gennemgående i alle pakkerne. Jeg er ikke sikker på, at jeg lever heeeeelt op til retningslinjerne for opgaven, da mit hvide er hvidt-i-hvidt, altså hvidt stof med små hvide motiver - så er det ikke så kedeligt.

Jeg har gjort mig umage med udskæringen af uglestoffet så det er de gode motiver jeg har med i mine "indramninger" og "præsentationer" af stoffet. Stofstykket der er tilbage ser temmelig hullet ud nu, men der er da ugler tilbage til de resterende pakker!

Jeg har valgt at lave blokkene i str. 8" (som underligt nok er blevet til 8½" efter udprintning fra EQ, men så må de allesammen være det...) og de skal være on-point, så håber jeg at det passer med opgaverne i de næste pakker!

De to lilla supplement FQ passer vist fint i farverne:


Nu glæder jeg mig til at få klargjort de sidste 6 kvadratblokke til Dear Jane og til at Helene sender den næste pakke i DU. Og så er jeg selvfølgelig spændt på at vi skal aflevere Matilde på efterskolen på søndag, alt er klart og hun glæder sig helt vildt!

6 kommentarer:

  1. Og jeg er bare gaaet glip af saa mange af dine indlaeg mens vi var i DK. Utroligt mange laekre ting du har faaet fra haanden (maskinen) og dejlige billeder af pigerne. Hvordan gaar det med carporttaget?????? Og Matilde er hun nu helt fit for efterskolen??????? Det er helt maerkeligt at hun allerede "skal fra reden". Det er det jo lidt. Det gaar altsaa bare for staerkt. Det er 15 hun er nu ikk?????
    Rigtig god tur til efterskolen til jer alle og stort krammi herfra.

    SvarSlet
  2. Det ser godt ud, din første pakke i DU er bare super og de lilla stoffer passer perfekt til.
    Det bliver spændende på søndag, men sikkert også lidt vemodigt for jer ( jeg har selv prøvet at aflevere min datter på Efterskole )
    Rigtig god Søndag til jer alle.

    SvarSlet
  3. Det ser rigtig godt ud. Det er bare så sjovt at se, hvor forskelligt vi har løst opgave!!! Og spændende at få den næste i morgen - eller i løbet af næste uge. Mon du ikke kan se stof og læse om #2 udfordring inden posten når til dig? God week-end og god "aflevering" søndag!

    SvarSlet
  4. Du har lavet et flot og kreativt bud på "løsning" af udfordringen ... og lækre stoffer du har købt til. Jeg kan dog ikke undgå på strengeste lærerinde-vis at bemærke ...hm hm .. at det ikke er helt til ug og slange, da du har valgt at bruge en tone-i-tone hvid! ;-)
    Spøg til side, det bestemmer du naturligvis selv, men der er skam tænkt over dette med det ensfarvede stof (som jeg forøvrigt ikke synes er kedeligt, i begrænsede mængder). For det første så var ensfarvet stof et MUST i 1930'erne og dernæst er det jo YDERSTE HIPT i øjeblikket ude i "blogland" hos de førende bloggere indenfor pw.
    Må jeg låne dit billede og lægge det i mit flick-album sammen med alle de andre?

    SvarSlet
  5. Det ser spændende ud - hvad mon det næste bliver.

    SvarSlet
  6. super super flot løsning på udfordringen
    kram♥

    SvarSlet

Hej! Du er velkommen til at skrive en kommentar her. Mange hilsner Marie